- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
262

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23(5

HEDEMARKENS AMT.

æbletræet kan her kun dyrkes paa enkelte gaarde, der ligger
særlig lunt og beskyttet mod vindene. Udenfor saadanne steder
vil forsøgene paa at dyrke æbler mislykkes eller, hvis man faar
et æbletræ til at bære frugt, saa er den i regelen af daarlig
kvalitet. Oppe i Vaaler kan man endnu se en og anden
vantrivning af et kirsebærtræ i enkelte haver, men de giver neppe
noget af sig. I Solør er der fra 5 til 600 frugttræer (i Vaaler)
og optil 1 600 til 1 700 (i Grue). I Elverum er der tør og
muldfattig jord og kolde vintre, saa der er ingen synderlig frugtavl,
dog har herredet 1 400 frugttræer; i Tryssil kan frugttræer
overhovedet ikke vokse.

Saasnart man kommer længere op i Østerdalen er det forbi
med al frugtavl, men paa gaardene er der endnu oppe i
Rendalen og Stor-Elvedalen rips og stikkelsbær opover til Tønset. De
65 frugttræer i Nordre Østerdalen findes i Rendalen.

Efter dette er det Hedemarksbygderne, hvor æbler og
kirsebær endnu kan dyrkes saaledes, at frugtavlen kan faa nogen
økonomisk betydning. I Odalen, Vinger og Solør kan æblerne
endnu blive modne, helst paa lune steder, men i hele Østerdalen
er den egentlige frugtavl uden betydning.

Paa gaarden Løken i Veldre i Ringsaker er der anlagt en
større planteskole, hvorfra akklimatiserede unge frugttræer og
bærbuske sælges til Ringsakers og omliggende bygders frugthaver.
Før denne planteskole anlagdes, forsynedes haverne paa Ringsaker
hovedsagelig med danske frugttræer, men disse har paa mange
steder vist sig ikke at kunne klare det koldere klima, og mange
frøs bort i strenge vintre, ligesom ogsaa mange sorter af disse
danske frugttræer, selv om de grodde, gav et noksaa tarveligt
udbytte og smaa frugt, da vedkommende sort ikke passede for
Ringsakerklimaet.

Plantning af frugttræer og bærbuske har tiltaget, saa der
til sine tider ikke kan skaffes nok norske træer, men disse
importeres fra Danmark og Sverige.

Bærbuske, særlig rips, stikkelsbær og bringebær, dyrkes næsten
overalt paa de større gaarde, og denne dyrkning har paa
Hedemarken nogen økonomisk betydning.

I de andre bygder dyrkes vistnok fremdeles bærbuskene, dog
mest til gaardens eget behov, men ikke nævneværdigt til salg.

Havejordbær dyrkes paa mange steder, særlig paa gaardene
i Hedemarken, men ikke ret meget til salg.

Dog har det hændt, at gaardbrugere ved Hamar i 1900 har
solgt havejordbær for optil 400 kr. af et maal.

Skal man kunne gjøre regning paa en stor afkastning,
trænges indsigt i jordbærplanternes behandling, i de krav, de stiller
til jordbund, gjødsling, beskyttelse mod issvul etc. .Der er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free