Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
279
Gaardbrugere, der bruger mest straafoder, producerer den
dyreste melk og den mindste gjennemsnitlige mælkemængde pr. ko.
Kontrolregnskaberne fra Hedemarken viser, at de kjør, som
har spist mest, ogsaa har betalt sit foder bedst, og stærkere
og jevnere fodring hele aaret rundt har derfor flere begyndt
med, og det ser ud til, at dette lønner sig.
Fædriften i ældre tid. Ved at sammenstille resultaterne
af den i 1657—1658 foretagne kreaturtælling med opgaverne fra
folketællingen i 1664—1666 distriktsvis, vil man til en vis grad
kunne slutte sig til fædriftens betydning i landets
forskjellige egne.
I tiden omkring enevældets indførelse indtog fædriften en
mere fremskudt plads i befolkningens økonomi, end den i den
nyere tid har gjort.
I 1657—1658 holdtes i landet omtrent 1 120 kjør pr. 1000
indbyggere, men i 1835 var der 600 kjør pr. 1000 indbyggere.
Paa Hedemarken fandtes 1 450 stk. hornkvæg pr. 1000
indbyggere, hvilket var mere, end fjeldbygderne havde. Dal- og
fjeldbygderne var vistnok henvist til at søge sin næring omtrent
udelukkende ved kvægbrug og havde ogsaa gode betingelser for dettes
trivsel om sommeren. Antallet af kvæg, der kunde holdes, var
dog her ikke afhængigt af græsgangene, der var mere end
tilstrækkelige, men af tilgangen paa vinterfoder; derfor maatte man
der samle vinterforraad til kvæget, men flk dog mindre end andre
distrikter med større vidder og dyrkbar jord. Distrikterne med
de bedste betingelser for kornavl holdt ogsaa flest mulig kjør,
og heri var de endnu ikke hindret ved mangel paa sommernæring
for kvæget.
Enkelte fladbygder havde saaledes tildels større kvæghold i
forhold til befoldningen end mange fjeldbygder. Senere viser de
egne, der væsentlig er henvist til at søge sit erhverv ved fædrift, et
forholdsvis større kreaturhold end de for kornavl bedst skikkede
egne. I 1835 havde dal- og fjeldbygderne et langt større antal
kvæg i forhold til befolkningen end slettebygderne. ^Hedemarken
havde i 1657—1658 1 450 stk. kvæg pr. 1000 indbyggere, i
1835 kun 670.
Paa slettebygderne viger fædriften efterhaanden plads for
andre næringsgrene. Denne udvikling skyldes væsentlig
skog-brugets og tildels bergværksdriftens udvikling, der havde til følge
bedre kornpriser, større indtægter ved kjørsler og deraf følgende
øget hestehold. I de for kornavl mest velskikkede egne samledes
interesserne mere og mere om denne.
Skjønt dal- og fjeldbygdernes fædrift, med sin skarpe
modsætning mellem sommer- og vinternæring, var mere primitiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
