Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
end slettebygdernes fædrift, gav dog det første et langt større
udbytte end det sidste.
I Hedemarks bygderne indtog i gammel tid sæterbruget en
fremskudt plads i bedriften. Hedemarkingerne, saavel som
dø-lerne, betragtede sæterbrugets afkastning som omtrent den
eneste indtægt, fædriften bragte.
Efter Arrent Berntsen har dog Hedemarken i tiden nærmest
før suverænitetens indførelse drevet opdræt og salg af slagtefæ.
Han fortæller: «Hedemarken underholder meget Fæned, hvoraf
de til Oslo om Høsten nedføre meget Slagtefæ.»
Hedemarkingernes fjeldbeiter maa — paa grund af det mindre
antal kreaturer — have strukket bedre til end senere.
Udsæden øgedes senere stærkere end kreaturholdet, mest i
de kornproducerende distrikter. Halm — og over Oplandene
den daarligste slags, nemlig af rug og byg — øgede paa de
mere værdifulde stoffers bekostning. Kreaturantallet øgedes for
at kunne tilgodegjøre alt det grove foder, og kanske særlig, fordi
hver mand ønskede at kunne slippe det størst mulige antal
sultne dyr paa de fælles havnegange i bygderne og paa fjeldet.
Herved blev havnegangene efterhaanden utilstrækkelige, og ved
udgangen af det 18de aarhundrede var der stor mangel paa
havn i de hedemarkske sætre. Mange havde flyttet med sine
kreaturer til fjeldstrækningerne i Valdres, Land, Østerdalen og
Gudbrandsdalen.
Man benyttede dengang ikke hække eller krybber, men fodret
lagdes i baaserne foran kreaturerne.
Sørpe af avner, løv, høfrø o. a., hvorpaa sloges varmt vand
og en haandfuld salt, gaves gjerne melkekjørene en gang daglig.
Pram beretter om Hedemarkens kvægstel omkring 1800: Kjørene
maatte her hjælpe sig med udelukkende halmfoder om vinteren.
Græsgangene var slette; de, der havde flyttet med sine kreaturer
til sætre i Valdres og Gudbrandsdalen, flk dobbelt saa meget
smør og ost som de andre. Veien til disse sætre kunde være
op til en 20 mil. Kyndige landmænd erkjendte selv, at fædriften
ikke dreves paa en fordelagtig maade.
Paa Hedemarken angives i det 18de aarhundrede sæterudbyttet
til 1 bismerpund eller 6 kg. smør pr. ko og meget ofte ikke saa
meget. I den øvrige tid af aaret havde man vanskelig for at skaffe
den fornødne melk og smør til husholdningen; noget synderligt
at sælge blev der ikke. Som fodersurrogater spillede løvet over
Oplandene en stor rolle. Naar afgrøderne paa ager og eng slog
feil, blev der lagt stort arbeide paa at samle saameget mere løv.
I aaret 1778 var det et ualmindeligt tørkeaar over Oplandene,
og soldatmønstringerne blev udsat af den grund, at alle maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
