- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
281

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

281

være med at indsamle løv og kvist for at holde liv i heste og
fæ vinteren over.

I Solør og Odalen klages i ældre tid over mangel paa gode
hjemmehavnegange. Engene var ogsaa indskrænkede,
mosebundne og gav lidet udbytte. Hvor der var sætre, var beiterne
tørre og magre.

I Grue og Hof præstegjeld var havnegangene i ældre tid
fællesbeiter paa moerne i de store skogstræfcninger; disse moer
ryddedes og holdtes aabne ved braatebrænding. En tid drev
man noget paa opdræt og salg af kreaturer. Omkring midten af
det 18de aarhundrede solgtes endnu en del kvæg, men man
kjøbte fedevarer paa Kristiania og Grundset markeder. Til
vinterfodringen benyttedes en mængde halmfoder, en 3 til 4 vandler om
dagen, og der sløsedes meget med dette foder.

I Østerdalen har altid fædrifsen indtaget en fremskudt
plads. Det er et af de sidst opdyrkede af landets dalfører
og har ugunstige naturlige betingelser for agerbrug. Agrene var
smaa og frostlændte, og der trængtes store tilførsler af kornvarer.
Der var gode fjeldbeiter, bedst øverst i dalen, medens
betingelserne for et godt udbytte af agerbruget der var mindst.

Indkjøbsprisen paa kalvekjør er steget stærkt i den sidste
tid. Tidligere var den 100—120—140 kr. for almindelige kjør,
der snart skulde kalve, varierende efter foderaarets godhed. Nu
er prisen steget til 140—160—180 kr. for en nogenlunde god
ko ved kvægmarkederne i Hedemarken, Østerdalen og
Gudbrandsdalen, der er de tre dale, som mest forsyner Østlandets
slettebygder med kalvekjør.

Omkring midten af 90-aarene kostede med de daværende
foderpriser opdrættet af en 2-aars gammel kvige ca. 150 kr.
paa Hedemarken.

Nu er det noget dyrere med den høiere betaling, der maa
opføres for foderet, saa en 2-aars gammel kvige af eget opdræt
koster ca. 180 kr. eller omtrent den samme pris som for
almindelig gode kalvekjør paa markeder og i drifter.

Fodring og røgt af kvæget var i ældre tid, efter hvad der
ovenfor er anført, rimeligvis nogenlunde den samme, som vi kjender
fra langt senere tider: en rig sommerernæring paa de vidtstrakte
fjeldbeiter og en tarvelig vinterfodring i hensigt at overføde det
størst mulige antal dyr. Foruden hø og halm indtog skogfoderet,
skav og beit, en fremskudt plads blandt fodermidlerne.

Før, da der dreves et ensidigt kornbrug paa Hedemarken,
var kreaturholdet næsten opfattet som et nødvendigt onde i
gaardsbruget for at skaffe den til ageren nødvendige gjødsel.

Nu er dette slaaet om, saa at man lærer, at det er af fjøset
gaardene skal have den største indtægt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free