- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
282

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23(5

HEDEMARKENS AMT.

Fordringerne til kjørenes produktionsevne er stegne betydelig.
Der forlanges nu en ganske anden melkeydelse af dem end for
nogle faa aar tilbage, og samtidig er en stærkere fodring med
tilsats af kraftfoder kommet i brug.

Sæterbruget er drevet fra urgammel tid, som det senere
gjennem tiderne er blevet drevet. Fædriften var paa det nøieste
knyttet til de vidtstrakte og rige fjeldhavnegange, hvor man om
sommeren opholdt sig med kvæget, saalænge det lod sig gjøre.
Lovene indeholder flere bestemmelser herom. Havnegangene var
fælles for hele grænden, og det var derfor bestemt, at man skulde
reise tilfjelds paa en bestemt tid — naar to maaneder af
sommeren var forløbne —, saafremt man ikke blev anderledes
forligt. Den, der sad hjemme længere, skulde betale mulkt;
lignende bøder skulde den betale, som flyttede hjem med buskapen,
før to maaneder var forløbne.

Sætrene laa i almen ningerne, alle havde lige brugsret til
dem, og loven siger udtrykkelig, at ingen skal forbyde anden
mand at have sit kvæg i sæteren; thi der skal møde horn
ved horn og klov ved klov o. s. v.

Særlig i Nordre Østerdalen er sæterbruget vigtigt, hver
gaard har sin eller sine sætre; omtrent hele gaardens besætning
ligger her hele sommeren; paa nogle steder opholder endog de
fleste af familiens medlemmer sig paa sætrene om sommeren.
Sæterbrug drives forøvrigt saavel i fjeldbygderne som i de fladere
Oplandsbygder.

Om sæterbruget i Tryssil i slutningen af det 18de aarhundrede
skriver A. C. Smith:

«Det ganske Huusgesinde, indtil Hund og Kat, drager om
Vaaren afsted til Sæters, og drager derhen med inderlig Lyst og
Glæde. Man kan i Sandhed ganske tydelig spore, endog hos
Qvæget, en oplivende Drift til at søge Fjeldmarkene ved denne Tid;
thi aldrig saa snart komme de udenfor Gjerdet paa Gaarden, at de
jo strax med ßrægen og Vraalen yttre deres Længsel efter
Sæter-Havnene, ligesom de og vel tør af sig selv trække hen paa Sæter-Vejene.

I al den Tid Folket opholder sig med Qvæget i Sæteren,
staae Gaardens Huse næsten overalt øde og tomme. Paa nogle
Steder kan det hende, at de gamle og udlevede Folk alligevel
blive hjemme, naar de, formedelst Alderdom og Skrøbelighed,
ikke mægte at drage den besværlige Sæter-Vej. Ellers ere de
alle af sted. De frugtsommelige Qvinder ere ikke bange for, i
disse Afkroge, at føde deres Børn til Verden. I den ganske
Hjembygd hender det da ikke sjelden i højeste Sommertid, at
de fleste Gaarde ere øde og Døren tilsluttet, indtil sidst i Ugen ;
thi Løverdags Aften plejer nogle her og der komme hjem.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free