Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
293
Stykker kvæg pr. 1000 individer i 1890 og 1900.
Heste. Storfæ. Faar. Gjeter. Svin.
1890. 1900. 1890. 1900. 1890. 1900. 1890. 1900. 1890. 1900.
Hedemarken .... 158 169 766 708 582 334 41 36 179 295
Vinger og Odalen 88 105 486 457 585 347 24 17 104 167
Solør....... 87 107 555 528 672 465 133 48 106 178
Søndre Østerdalen . 86 96 607 524 542 293 295 154 39 63
Nordre Østerdalen 133 147 1123 1120 937 682 228 251 21 43.
Amtet med byer . . . 113 124 675 611 619 373 118 78 105 169
Amtet uden byer . . 116 131 692 647 636 394 122 83 108 178
er halvt saa mange, eller 500 til 600 pr. 1000 individer.
Hedemarken, hvor agerbruget er af stor vigtighed, indtager en
mellemstilling med 766 stk. storfæ pr. 1000 individer.
Storfæ. Kvæget er næsten overalt i Hedemarkens amt
blandet og da fornemmelig med telemarkskvæg, og paa somme
gaarde er kvæget helt rent telemarkskvæg.
Andre steder er der iblanding med kvæg fra
Gudbrandsdalen og med ayrshire. I Hedemarksbygderne er med held
indført en hel del telemarkskvæg, og paa somme steder har man
kompletteret sine besætninger ved indkjøb af kvægdrifterne, saa
man har faaet et stærkt blandet kvæg, der bestaar af rester af
det gamle hedemarkskvæg, samt gudbrandsdals-, valdres-,
lærdals-, lysters- og østerdalskvæg. Paa nogle gaarde er der
stedegent kvæg, der vistnok oprindelig er indført fra
Gudbrandsdalen.
Paa Ringsaker har .man tildels en gammel konstant stamme
(tande-kvæget).
Naar telemarkskvæget flyttes ned i de frugtbare
lavlandsbygder, synes det tilbøieligt til at undergaa forandringer, idet dyrene
ikke sjelden bliver noget større og mere kjødrige. Ifald opdrættet
ikke ledes med den bestemte hensigt for øie at frembringe
melke-dyr, har racen let for at tabe i melkeevne og gaa over til
en rigere udvikling af kjød. Der gives imidlertid eksempler,
som viser, at det meget godt lader sig gjøre at opdrætte
telemarkskvæget i slettebygderne, uden at det taber sit præg som
melkekvæg.
Allerede i 1882 udstillede gaardbruger O. Sandberg paa
Storhamar 4de generation af opdræt fra hans egen hjord.
Disse dyr, der altsaa i 4de nedgaaende led stammede fra
de oprindelig fra Telemarken komne avlsdyr, havde dog bevaret
racens præg og egenskaber.
Der har for nogle aar tilbage været ført en skarp strid i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
