- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
308

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

HEDEMAKKENS AMT.

ved krydsning. Kraft beretter nemlig, at man paa sine steder
har søgt at forædle faareracen ved at indføre spanske og engelske
vædere, og en mand i Vinger havde et betydeligt antal spanske
faar, som han i 20 aar, det vil vel sige fra omkring aar 1800,
havde fundet god regning ved at holde, da de trivedes godt.

Mange bønder havde ogsaa forbedret sin faarerace ved at
anskaffe sig væderlam fra denne mands schæferi. Dog holdtes
endnu sædvanlig smaa grovuldede norske faar.

Det er en udbredt mening, at man i amtet burde drive
mere paa faareavl.

De jordbrugere paa Hedemarken, der har havt rede paa sit
faarehold i aarenes løb, mener at faarene lønner sig meget godt,
naar man kan faa kr. 0.66 pr. kg. kjød. Et godt faareslag, som
fodres godt, men billig, og som røgtes med omhu, lønner sig godt.
Ved øget faarehold kunde havnegangene udnyttes bedre. Den
rigeligere fodring af melkekvæget vil formindske anvendelse af
sæterbeiterne til melkekjør, og de beiter, som derved bliver
ledige, kan udnyttes af faarene.

Naar havnegangene i almenningerne kan benyttes mest til
hest og faar, antages faareavlen at komme op.

Gjeter. Ved tællingen i 1891 var der 13 850 gjeter i
Hedemarkens amt; flest i Tryssil, nemlig 3 162; over 1000 gjeter havde
dernæst: Lille-Elvedalen 1 758, Elverum 1130 og Aamot 1091.

Ogsaa gjeterne er aftaget i de sidste 10 aar, nemlig ifra
13 850 til 9 834. Det var kun to herreder, i hvilke der var
over 1000 gjeter i 1900, nemlig Lille-Elvedalen med 2 019 og
Tryssil med 1.777.

Om gjeterne i Tryssil skriver A. C. Smith i 1784:

«Geder — Skovbyggerens bedste Eiendom — frembringer og
vort Sogn i temmelig Mængde. Den kraftige og velsmagende
Ost og Myse-Smør Gederne forskaffe os om Sommeren, gjør, at
vi gjerne taale deres Næsvished og Uforskammethed om Vinteren.
Vee mangen en forarmet Husmand, der sidder i Afkrogene blandt
de skaldede Fjelde, havde han ikke, i det mindste, nogle faa
Geder, hvis føderige Melk kunde stille den Hunger, der med det
vældigste Herredømme om Sommeren regjerer i hans usle Hytte.»

Gjedeholdet har ikke den betydning for Hedemarkens amt,
som i naboamtet Kristians amt, hvor der holdtes i 1891 57 019
gjeter, mest i Gudbrandsdalen og Valdres.

Imidlertid fremstilles ogsaa i Hedemarkens amt en del
gjetost, dels ægte gjetost, dels blandingsost.

Svill. Da et svineslagteri anlagdes i Kristiania, gjordes der
forberedelser til en udvidet svineavl, idet der byggedes
svinehuse, og gode avlsdyr indførtes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free