Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
HEDEMAKKENS AMT.
en høide af ialfald over 700 m., af hvilken flere gaarde endnu
omkring 1780 regnedes som rydningspladse.
Glommens hoveddalføre naar først i sin øvre del en høide
af 650 m. og mere.
Det høieste punkt paa jernbanen til Trondhjem er 666.7 m.,
tæt søndenfor Ty vold station i Røros.
Vingelen i Tolgen ligger 784 m. o. h. Ved Fæmunden (674 m.)
træffes enkelte gaarde og pladse.
Disse øvre dele af Østerdalen har først i en temmelig sen tid
faaet en tættere bebyggelse.
Paa den nordre side af fjeldryggen gaar bebyggelsen ikke
saa høit op som paa den søndre.
Bygningerne er ofte store i forhold til gaardenes størrelse og
værdi, men den gamle metode at sætte bygningerne hver for
sig uden orden eller plan er nu forladt. Stal, fjøs og lade
samles nu saavidt muligt under samme tag.
I Hedemarkens amt er der paa de fleste steder forholdsvis
let tilgang paa tømmer og trævirke, og gaardene er som regel
meget godt bebygget med store bygninger. I saa henseende er
der i den sidste menneskealder foregaaet adskillige forandringer
og forbedringer, idet vaaningshusene er blevne lysere og
bekvemmere indrettede.
Ogsaa stald og fjøs er blevne rummeligere, lysere og
bekvemmere. Dyrene stod ofte før med hovedet mod væggen, men
sættes nu sædvanlig i to rækker langs efter fjøset med fodergang
imellem, saa at hver række faar sit foder i en fortløbende krybbe.
Fjøset bygges ofte med kjælder under.
Paa Hedemarken bliver det bedre med beboelseslejligheder
ogsaa for arbeidsklassen. Arbeiderne opfører tildels egne huse,
og de gamle, usle husmandsstuer giver plads for ganske pene,
hensigtsmæssige bygninger. Mangelen paa arbeidsfolk og disses
større fordringer har frembragt denne forandring.
I ældre tid satte man ofte mange smaa bygninger hver for
sig omkring gaardspladsen. Herom bemærker A. C. Smith i 1784
om Tryssil:
«Mine Trysilderes Bygnings-Maade er ikke saa ganske
regelmæssig. De iagttage deri kun liden Symmetri. Et Huus her,
et andet der, uden Skik og Orden; saaledes finder man det næsten
paa alle Gaarde. Jeg veed ellers ikke, om jeg i deres Byggen
skal beskylde dem for Ødselhed eller for en altfor stor
Sparsomhed. Begge Fejl synes de heri at begaae. Kalder man det
ikke Ødselhed, naar en fattig Mand har paa sin Gaard 12, 16,
ja indtil en Snees Huse? Men, saa er brugeligt i denne Egn:
Næsten Dobbletter af alle Slags Huse. Et par Vaaninger, et par
Stavbure, et par Fæhuse, et par Heste-Stalde et par Lover etc. etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
