Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
HEDEMAKKENS AMT.
forskjel, eftersom udstyret er mere eller mindre moderne, eller
indgangsdøren staar paa den ene eller den anden langside.
Stuen paa Kroken, der kan tages som eksempel, er efter
Nicolaysen opført af laft med runde stokker og danner en aflang
firkant med gavl i hver smalende. Husdøren staar midt paa den
ene langside og har et bislag foran sig. Sidevæggene er
forholdsvis låve og taget temmelig fladt.
Indvendig har huset en tvervæg, som er laftet helt op til
mønen, og mellem denne tvervæg, den ene gavlvæg og taget er
der et stort rum, den egentlige stue.
Det øvrige rum var fra først af delt i to mindre ligestore
saakaldte kover med to tætstaaende døre mod stuen, men uden
indbyrdes forbindelse. Disse kover har fladt loft, og ovenpaa
dette fremkommer der saaledes af sig selv mellem taget,
tver-væggen og husets anden endegavl et fjerde rum, den saakaldte
ram, hvortil en trappe eller løs stige fører op fra den ene kove.
Den store stue gjør i det hele et godt indtryk ved sin
størrelse og luftighed, lysvirkningen er meget behagelig, eftersom alle
vinduer findes samlede i stuens ende. Overalt hersker der en
gjennemført symmetri: to fag vinduer paa gavlvæggen og et fag
i hver ende af de nærmeste sidevægge, uret midt paa gavlvæggen;
en bænk ved hver side af uret og et bord foran hver bænk; et
mindre skab (roskaap) i hvert hjørne og to større gulvskabe
(framskaap) ligeoverfor hinanden omtrent midt paa sidevæggene;
en kort bænk paa hver side mellem to og to af de nævnte skabe;
et større gulvskab i hjørnet ved indgangsdøren og svarende til
peisen i det modsatte hjørne; endelig mellem begge endevægge
to firkantede stokke, de saakaldte slinder, i lige høide over gulvet
og hver med samme afstand fra tagskraaningen.
I denne symmetri har dog ovnen bragt forstyrrelse.
Ingen af disse bygninger er nu, som de var fra først af, og
østerdalsstuen har sin egen historie.
Til forskjel fra, hvad ellers overalt træffes hos os i
bondestuerne, er der i østerdalsstuen to adskilte bænke langs
gavlvæggen istedetfor én fortløbende og ligeledes, istedetfor ét, to borde.
Grunden hertil maa utvilsomt søges i væguret. Dette hører til de
sædvanlige pendelure med høi, smal kasse. Disse pendelure blev
først opfundne 1647 i Holland, men naturligvis varede det flere
aar, inden man flk saadanne her i landet. Det siges i Østerdalen,
at det første ur af dette slags var et paa Nordre Vestgaard
i Stor-Elvedalen, og som, da det engang i det 18de aarhundrede
kom til gaarden, vakte opsigt i bygden. Det kan neppe være
ældre, snarere yngre, end 1750. Ifølge en beretning fandtes der
endnu i 1774 kun to saadanne ure i Dalsbygden i Tolgen. Forat
uret kunde faa den plads, som det nu har overalt i Østerdalen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
