- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
324

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324

HEDEMAKKENS AMT.

den, Amor, Diana, Apollo, Merkur o. s. v., eller ømme scener
mellem hyrder og hyrdinder i Ludvig XV.s dragter, undertiden
ogsaa virkelige personer som Ludvig XVI og Marie Antoinette.
Meget sjelden er eksemplarer af de ældre skabe fra det syttende
aarhundrede med de fra den hollandske renaissance laante
former. Af dette slags nævner Nicolaysen fire hjørneskabe paa
Mellem-Deset i Aamot samt paa Svestad, Nordre Vestgaard og
Fiskvik i Stor-Elvedalen. Ligesaa sjelden eller endnu sjeldnere
er de ældste fremskabe bevarede i stuerne eller borgstuerne.
Begge slags skabe nævner Nicolaysen i 1878 i stuen paa Kroken.
Disse er vel neppe ældre end i det høieste 1650.

Østerdalsstuen har fra sin første tid gjennemgaaet tre stadier.
Paa det sidste stadium fra noget efter 1750 til nu har stuen
faaet vægur, to bænke og to borde, eget kjøkken, ovn, nyere
skabe, indvendige panelinger med figurmalerier, bordklædning
udvendig, kitvinduer og tagsten. Denne tid har Nicolaysen kaldt
«ovnstiden», eftersom stuen i denne tid har faaet ovn.

Begyndelsen til det næstforegaaende 2det tidsrum kan sættes
i det høieste til 1600. I denne tid havde stuen kun et ildsted,
peisen, en bænk langs gavlvæggen og et bord, skabe med ældste
form, vinduer med blysprosser, torvtag, ingen panelinger ud- eller
indvendig. Bygningens mindre afdeling var uforandret, ved en
mellemvæg delt i to kover med to tætstaaende døre.

Peis, i andre bygder speis eller, ligesom i Sverige, spis, er
en forvanskning af det middelaldersklatinske pisalis eller paa
tysk phiesel, der egentlig betyder et ildsted med røgpibe. De
østerdalske peiser er gjennemgaaende simple, kun som en
aab-ning i nederste del af skorstenen med en liden grue foran og
et spjeld til at dreie om for at beholde varmen af gløderne, naar
veden er udbrændt. De er kun opført af graasten med
kalkpuds og hist og her i hjørnerne indsatte stykker af klæbersten.

Før skorstenen gjorde sin indtrædelse i huset, havde man
nordenfor Dovre og vestenfor Langfjeldene den saakaldte røgovn.
Dette slags ildsted er ikke truffet eller omtalt østenfor og
søn-denfor de nævnte grændser. Den finske røgovn og røgovnstue er
med finske udvandrere ogsaa i senere tider kommen til Norge,
nemlig til Solør Finskog-, ellers har røgovnen ikke været anvendt
paa Østlandet. Her maa man derfor, ligetil man fik skorsten og
peis, have havt are eller aabent ildsted med tilhørende ljore.

En are var en aflang, firkantet forhøining midt i gulvet af
jord eller stampet grus, omlagt med en stenkant. Om de
nuværende østerd aisstuer engang har havt saadant ildsted, er
uvist. Rimeligst er det, at de nuværende stuer fra først af har
havt skorsten, og at denne saaledes neppe kan sættes længere op
end i det høieste til begyndelsen af det 17de aarhundrede. Forud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free