- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
326

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326

HEDEMAKKENS AMT.

modernisering har stnen dog beholdt en væsentlig del af sit
gamle — om muligens ikke sit allerældste præg. Den har
nemlig intet fladtag, men er aaben lige til røstet; medens
sidevæggene kun er 2.2 m. høie, naar gavlvæggene indvendig op
til en høide af 4.7 m. Taget gaar saaledes noksaa bråt op og
bæres af et forholdsvis spinkelt spærreværk (14 spærrer paa hver
side, med mellemrum af ca. 60 cm. mellem hver), der hviler
paa selve den runde mønsaas. Denne kan ogsaa taale adskillig
belastning, da den har en diameter af 84 cm.

Bygningens østlige del har tidligere havt sine gavle i nord
og syd; den indeholdt i 1ste etage to mindre, lige store rum og
derovenpaa et saakaldt ramloft, en hel 2den etage med intet
andet tag end de fra mønsaasen nedskraanende kløvninger.
Dette tag var indvendig malet med blaa bundfarve og forsiret
med en straalende hvid sol paa den ene og en gul maane samt
hvide og brunrøde stjerner paa den anden skraaside. Da
kløvningerne i taget efterhaanden raadnede fuldstændig, gik man i
1876 til en omfattende reparation, hvorved ramloftet spoleredes,
og der indrededes to moderne værelser istedet, hvorhos røstet gaves
samme retning som mønsaasen i den store stue.

Det er stuen med det endnu vel vedligeholdte spærreloft,
som er af interesse.

Aasmund Olafson Vinje besaa den paa sin reise til Trondhjem
i 1860, og i «Ferdaminni» beskrives den, idet han siger om
«Stova paa Stemsrud» :

«Denne Stova er so lagleg bygd, so breid og lett og med
Raftar og den store gamaldags Mønsaasen som den sørste Mast.
Der er ikke Tverbjelkar og heller ikki Langslindar som
mange-stadar i Øysterdalen. Det er eit stort Rum alt upp under det haage
Raust og med Vindaugo paa den nedre Breidveggen, medan
Lang-veggirne ero laage og utyvirtekkte med det lange Utskot af Taket,
so der imindsto paa Framsida er lagat til Svalegang, ligsom ogso
paa Tverveggen Taket er langt utskotit. Paa denne Maaten ero
Veggirne varnade for Slagregnet og kunna soleides varda lengi. —
Paa Stemsrud saag eg, at der kan vera like lett og fagert inne
for det, um Stova berre er eit Stokkverk. Det var nokot so lett
og luftande og storslegit i denne Stova, at eg aldri hever funnit
meg betre i nokot Hus. Det var den gamle Sagastilen i Tre.»

Dette hus er nu den eneste korsbygning i Solør og
Østerdalen og tillige det eneste i Solør med den gamle grundplan.

Ram betyder dels gavl, dels et loftrum over et kammer
eller en vis del af stuen.

Ramstova er en stue med halvloft (ram) eller med loft i
den ene ende.

En forfalden ramloftstue findes paa Hedemarken paa Huseby

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free