- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
334

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48 HEDEMAKKENS AMT.

mæssige blomster, de høie, ranke gulrok eller kongelys (verbascum
nigrum og thapsus) med de meget lange aks af store, gule blomster,
fioler, som skogfiolen og den vellugtende kratfiol (viola mirabilisj,
de tre vakre klokker (campanula persicaria, trachelium og cervicaria),
pigfrø fechinospermum lappula og deflexumJ, hvis blomster ligner meget
forglemmigei, men som har piggede frugter, der ved berøring let
hænger fast, stenfrø (lithospermum officinale), med glinsende, hvide,
porcelænsagtige frugter, samt en del læbeblomstrede arter, som
kvervelmynte eller kransbør ste (clinopodium vulgare), den ildelugtende
skogsvinerod (stachys silvatica), kung eller merian (origanum vulgarej med
stærk, men behagelig lugt, og den lille bakkemynte (calamintha acinosj.

Der er alt i alt ikke saa faa af de boreale planter i amtet,
men de forekommer spreclt og, som allerede før bemærket,
væsentlig paa kalkstenen og skiferen omkring Mjøsen.

Vækstlivet i fugtige krat. I fugtige krat langs elve og bække
er plantevæksten ofte frodig med store og kraftig udviklede planter.

Blandt øvrige løvtræer og buske findes, særlig i
Mjøs-egnene, svartor (alnus glutinosa). Et slags urtekrat dannes af
større planter, som den stærkt duftende mjødurt (spiræa ulmariaj,
der af de gamle nordmænd brugtes til at give mjøden bitter smag,
og af de linder vandene nævnte fredløs og gulddusk; hist og her
ogsaa gaupla eller storklokken (campanula latifolia), en af vore
pragtfuldeste planter med store, lyseblaa til hvide klokkekroner, samt
en tistel uden torne, kviletistel eller hvidbladtistel (cirsium
hetero-phyllumj, hvis forskjelligformede blade er sølvhvide paa undersiden.
Sammen med disse staar en buskplante, søtvider (solanum dulcamara),
hvis lange, tynde grene bugter sig over og indimellem de øvrige
planter. Dens violette kroner er meget lige potetblomster, men er
langt mindre end disse. Dens røde bær er giftige.

Paa enkelte steder vokser ogsaa springfrø eller «rør mig ikke»
(impatiens noli tangere) med store, uregelmæssige, gule blomster,
næsten gjennemsigtige stængler og frugter, som, naar de er modne,
springer pludselig op ved den mindste berøring.

I ly af disse større planter vokser flere mindre, som fuglelauk
eller guldstjerne (gagea luteaj, der tidlig om vaaren, før træernes
blade er udsprunget, med sine gule blom ster st jerner titter op af
det visne løv fra foregaaende aar; endvidere vaarkaal (ficaria
ranunculoidesj, en anden vaarplante med gule blomster; længere
ud paa sommeren faar den i bladhjørnerne smaa, hvide knoller,
som, naar de falder i jorden, vokser op til nye planter. Lige i
bækkekanten staar hovsoleie (caltha palustris) og balblom (trollius
europæus), helst dog, hvor der er aabent og lyst, samt bækkekarse
(cardamine amar a.) med hvide blomster, og den lille, fine veronica
scutellata, der har hvide kroner med blaa striber. Oftest ned-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free