Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
HEDEMAKKENS AMT.
i Tryssil, paa Ringsaker etc. er kongsspir (pedicularis sceptrum
ca-rolinum) ikke sjelden paa de fugtige enge. Den hører til de
maskeblomstrede, er indtil 1 m. høi og har store, lyst gulrøde
blomster i spidsen af den oftest bladløse stængel.
Vækstlivet i tørre bakker og enge. Der er i amtets lavlande
endnu en lokalitet, som bør ofres nogle ord, nemlig de tørre
bakker og enge. Om vaaren præges bakkerne af Marie nøklebaands
gule, duftende blomsterskjærme og af blaa fioler (viola canina og
arenaria). Den, som ogsaa har syn for mindre iøinefaldende
planter, vil kunne finde den lille musehale (myosurus minimus), der
har faaet sit navn af, at dens lange frugtstand har lighed med
en musehale.
Vaarvegetationen giver imidlertid snart plads for sommerens
mere artsrige plantevækst, arter som de gule murer (potentilla
tormentilla, maculata og argentea), soløier, guldris (solidago virgaurea),
røde og blaa vikker (vicia sepium og cracca), den fine blaafjær
(polygala vulgaris), den vilde nellik (dianthus deltoides) med knapt
1 cm. brede, lyserøde blomster, tjæreblom, karve, torskemund
(lina-ria vulgaris), timian og marksøte (gentiana campestris), gjætargut
(ajuga pyramidalis) med den korte og brede, lubne
blomstersamling, rødknap (knautia arvensis), dragehue eller dragehoved
(dra-cocephalum ruyschianum) med linjeformede blade og en klase af
smukt blaa, læbekronede blomster i stængelens spids, den
hvidfiltede uldurt (filago montana), ægte malurt (artemisia absinthium),
der er silkehaaret og har stærk aromatisk duft.
Hist og her i Mjøstrakterne findes ogsaa den vakre bergtistel
eller stjernetistel (carlina vulgaris), hvis kurve i tørt veir ser ud
som gyldne stjerner, idet det stive, indvendig straagule og
glind-sende kurvdække da er fladt udbredt.
Ugræsplanter. I nærheden af beboede steder, paa
gaards-pladse, ved veikanterne, paa brakmark eller blandt sæden i agre
forekommer der en del planter, som ikke tilhører vor oprindelige
flora, men som er kommet ind ved kulturen. Af disse
ugræsplanter har amtets dyrkede egne en stor mængde, især er
trakterne om Mjøsen rige paa dem.
En del er vistnok forvildet fra steder, hvor de oprindelig
har været dyrket, som haver etc., saaledes f. eks. tusenfryd
(bellis peremis), den korsblomstrede dagfiol (hesperis matronalis),
hvis hvide eller violetrøde, vellugtende blomster minder lidt
om levkøier, isop (hyssopus officinalis), en ca. 0.5 m. høi plante
med blaa blomster, samt kattemynte (nepeta cataria), som bliver
indtil 1 m. høi og er tæt graalodden med smaa, hvide,
rød-prikkede blomster i tæt samling. De to sidste hører til de
læbe-blomstrede og er vellugtende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
