Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
HEDEMAKKENS AMT.
guldris, marikaabe, baldrian (valeriana sambucifolia), lauvtistel
(saus-surea alpina) med violette, vanilleduftende blomster i kurve, og
hvor det er lidt fugtigt, kvannen og sløken; i mosen uuder
fugtige klipper, helst i skygge, staar de to fine bregner, berglok
(cystopteris montana) og skjørlok (cystopteris fragilis). De
almindeligste græsarter i birkeskogene er sølvbunke (aira cæspitosa),
srnyle-bunke (aira flexuosa), gulaks (anthoxanthum odoratum), der i tørret
tilstand er meget vellugtende, miljegræs (miliurn effusum), der er
et af vore vakreste græs, røyrkvein (calamagrostis strida) paa lidt
fugtige steder, blaatop (molinia cærulea) og hængeax eller hanggras
(melica nutans).
Det er væsentlig de nu nævnte planter, som giver fjeldets
birkelier sit præg. I Hedemarkens amt, hvor vegetationen i det
store og hele taget er saa ensformig, er der ikke mange
lokaliteter, hvis plantevækst giver et frodigere indtryk, eller hvor ialfald
blomsterfloret er rigere end birkeliernes, naar alle de røde, gule,
blaa, violette og hvide blomster er udfoldede, mens grundtonen
dannes af det friskeste grønt.
Ovenfor birkens grændse optræder ofte de graa vidjearter
(salix lapponum, glauca, lanata) i større mængder og danner
overgangen til snaufjeldet.
Vækstlivet i snaufjeldet. Amtets høifjeldsflora veksler meget
efter fjeldenes geologiske beskaffenhed. De østligste fjelde, der
bestaar af haarde bergarter, har en meget tarvelig flora. I viddernes
gulgraa lavdække findes ganske faa og spredtstaaende grønne
planter; man kan her gaa milevis uden at træffe paa mere end en
snes arter. . Af de almindeligste arter er en lodden, lav svæve
fhieracimn alpinum) med en stor, enlig kurv, et par frytle-arter
(luzula caynpestris og spicataj, et siv (juncus trifidus). Opfriskende
ved sin farve er blaalyng (phyllodoce coerulea) og den lille, låve
greplyng (■azalea procumbens) med lyserøde blomster.
Kun langs fjeldbækkene findes der endel flere arter, ligesom
disse her optræder mere selskabelig. Af denne grund kan
bækkene undertiden paa frastand tage sig ud som grønne baand
gjennem den omgivende graa ensformighed. Langs bredden staar
arter som den temmelig store bregne, polypodium rhæticum,
fjeld-marikaaben (alchemilla alpina) med koblede blade, der er
silkehaa-rede paa undersiden, sorttop (bartsi a alpina), to hvidblomstrede
arver (cerastium trigynum og alpinum), stjernesildren (saxifraga
stellaris) ligeledes meel hvide blomster, fjeldveronika (Veronica alpina)
med smaa, mørkeblaa blomster og den lille krybvidje (salix herbacea).
De vestligere beliggende fjelde i den nordlige del af amtet
bestaar væsentlig af skifer og har tildels en rig vegetation; især
er en del af Foldalsfjeldene planterige. Et af de mest interes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
