- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
339

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET.

339

sante af disse fjelde er Rottesjøhø, der i planterigdom ikke staar
saa særdeles langt tilbage for det i botanisk henseende rige
Knutshø i Søndre Trondhjems amt.

Rottesjøhø er i sin helhed beliggende over trægrændsen.
Nordsiden er steil, paa de fleste steder vanskelig tilgjængelig og
bestaar for en stor del af grovstenet ur.

Her paa denne side er det netop de mange sjeldne planter
findes, dels i ly af de store stene, dels i gruset ved de smaa
bækkesig. Sydsiden af fjeldet er mindre steil og er tildels
lav-klædt med en vegetation, der ikke er af synderlig interesse.

Paa nordsiden vokser, foruden de meget almindelige
fjeldplanter, som nævntes for de østlige fjelde, mange sildre-arter,
saaledes snesildren (saxifraga nivalis), rødsildren (saxifraga oppositifolia),
gulsildren (saxifraga aizoides), den lille saxifraga rivularis og
tue-sildren (saxifraga cæspitosa) samt den mindre almindelige saxifraga
e.ernua, alle optrædende i mængder, fjeldpryd (diapensia lapponica),
reinblom (ranunculus gladalis) med de store, hvide kroner, der i
ældre tilstand bliver rødlige og danner et beskyttende dække om
frugterne, den sjeldnere snesoløie (ranunculus nivalis) og dvergsoløien
(ranunculus pygmæus); de to sidste har gule blomster, der hos
sne-soløien er størst. Reinblomen og snesoløien kaldes i Foldalen
simlekoll.

Endvidere findes reinsrosa (dryas octopetala), der hører til
rosefamilien og har meget store, hvide blomster, de
erteblom-strede planter: phaca frigida, der er høi og har gule blomster,
astragalus oroboides og alpinus, samt oxytropis lapponica. De tre
sidste har blaa blomster og er for et uøvet øie ikke altid lette
at holde ud fra hinanden. Her vokser ogsaa flere af Norges
sjeldneste planter, f. eks. burot (artemisia norvegica), hvis kurve
ser ud som en præstekrage, der er berøvet alle randkronerne, og
en valmue (papaver nudicaule), i Foldalen kaldt gjeitklo, med gule
blomster, og den mindste af vore klokke-arter, campanula uniflora,
med kun 1 mørkeblaa blomst.

Af andre fjeldplanter findes: de tre låve vidjer, krybvidjen
(salix herbacca), den sjeldne polarvidje (salix polaris) og
rynke-cidjen (salix reticulata), snesøten, i Foldalen kaldt «Kristi blaa auge»
(gentiana nivalis), hvis blomster har en meget intens blaa farve,
men kun er aabne i solskinsveir, wahlbergella apetala, som hører
til nellikfamilien, ligesom den lille silene acaulis, som danner låve,
tætte matter, der kan være helt røde af de talrige blomster, to
arter myrklæg (pedicularis oederi og lapponica), to aurikler (primula
stricta og scotica) med violette, vellugtende blomster i skjærm
paa en bladløs stængel, nogle arter rublomst, saaledes de sjeldne:
draba alpina med gule blomster, draba nivalis og wahlenbergii,
samt de tre smaa, til nellikfamilien hørende alsine stricta, biflora

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free