- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
343

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG. 343

M. o. h.

1 Vaage, Norge...............863

1 Numedalen ved Eidsfjeld, Norge (60° nordlig bredde) . . 993

Paa Vogeserne (48° nordlig bredde).........1255

Paa de baierske alper (47° 30’ nordlig bredde).....1543

Paa Schweizeralperne, Grimsel (46° 35’ nordlig bredde) . . 18 JO

Hos os naar furuen for det meste henimod 100 m. høiere
op end granen, skjønt denne sidste omvendt paa enkelte steder
naar op til en større høide over havet end furuen.

Furuen vokser paa det forskjelligste jordsmon, paa en
undergrund af den forskjelligste geologiske og mineralogiske
beskaffenhed. Paa diluvialformationens eller de glaciale dannelsers
vidtstrakte felter i de nordlige dele af Europa og Asien naar den
unegtelig sin største udbredelse og fuldkomneste udvikling. De
mægtige, løse jordlag egner sig bedst for furuens dybe rødder.

I bjergegnene vokser og trives furuen dog ogsaa paa
forvitret jord af de forskjelligste bergarter, som paa granit, gneis,
krystallinske skifere, sparagmiter, sandsten, porphyr, lerskifer,
kalksten o. s. v.

Det jordsmon, hvori furuen vokser bedst og faar den største
stamme, er utvilsomt sandblandet, løs lerjord eller lerblandet
sandjord, men da denne jord ogsaa er den bedste til ager og eng,
er det kun undtagelsesvis, at den i længden faar staa her som
skog. I stiv lerjord trives den i regelen mindre godt, om den
ogsaa af og til kan vise vakker vækst.

Da granen næsten overalt har trængt sig ind paa de mere
frugtbare marker, maa furuen nøie sig med sand- og aurjord,
som er den almindelige furumark i landet.

Hvorledes furuen trives og vokser, beror paa sandjorden og
dennes fugtighed. Udentvil har mineralske bestanddele en meget
vigtig indflydelse saaledes er ubetinget ren kvartssand ugunstigst;
og i modsætning dertil er de bedste furumarker de, som er rigest
paa finjord, og som bestaar af let forvitrelige mineralier og
bergarter (granit, sparagmit, glimmer, glimmerskifer, gneis).

Da imidlertid den hos os almindelig forekommende
sandjord er dannet mest af krystallinske bergarters og sparagmiters
forvitring, og da disse bergarter næsten overalt er rige paa
feltspat og andre finjord dannende mineralier, saa bliver sandjordens
frugtbarhed for furuens vækst væsentlig afhængig af jordens
fysikalske egenskaber og fornemmelig af dens finhed, fasthed og
deraf flydende forskjellige fugtighedsgrad.

Jøkelgruset i bundmoræner og lignende glaciale dannelser
med deres ofte meget faste aurdannelser er rigt paa finjord og
ud-merker sig almindelig ved den største friskhed og giver furuen
det bedste jordsmon, et jordsmon, hvis produktionsevne kan nærme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free