Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
HEDEMAKKENS AMT.
sig lerjordens. Dernæst frembyder de marker, som staar paa
overgangen fra det paa finjord rige jøkelgrus til sandaur og sand
de bedste voksesteder, medens elvegrus og rullestensgruset med
dets ofte udvaskede løse og tørre lag danner den mindst frugtbare
skogmark. Men ogsaa dette jordsmon frembringer dog i det hele
taget gode tømmerskoge, og kun undtagelsesvis er der sand- og
grusmoer, hvor jorden er saa løs og tør, at de bliver et daarligere
voksested end selv furumyrerne.
Furuen trives da og vokser forskjellig paa forskjellig
bund. Bedst trives den paa sandblandet lerjord eller lerblandet
sandjord og paa jøkelgrus eller aur med finjord og paa de steder,
hvor der er brændt braate paa god jord.
Dernæst kommer jøkelgrus eller braateland af mindre
frugtbarhed, i det hele taget mark, hvor ogsaa granen kan vokse;
derefter kommer sandmoer, elvegrus og rullestensfelter, de
saakaldte furumoer.
Foruden disse væksterlige, frugtbare skogmarker, hvor furuen
vokser i regelmæssig og sluttet bestand, er der mindre frugtbar
undergrund, hvor man kun undtagelsesvis finder en fuldkommen
bestand, nemlig furumyrer og fjeldgrund.
Iblanding af ler eller endog en forekomst af forvitret
undergrund af ringe mægtighed viser altid en gavnlig indflydelse paa
furuen, idet den vokser raskere.
I furuskogen, som al anden skog, øger muldjord i høi grad
jordens vækstkraft. Her er det maaske tildels den modererende
indflydelse, som muldjorden udøver paa markens fysiske
egenskaber, særlig paa dens fugtighedsgrad, som gjør sig gjældende.
En sandmo, som ved skogbrand har mistet sit vækstdække og sin
humus, er kun et daarligt voksested selv for furuen, men naar
den efter 40—50 eller under mindre gunstige forhold først efter
80—100 aars forløb har dannet et muldlag paa 2, i sjeldne
tilfælde paa 5 cm.s tykkelse, bliver der paa tørre sand- eller
aurfelter et friskere jordsmon, hvor selv granen kan gro, og hvor
furuen har god vækst. Ligesaa kan frugtbarere stenførende
aur-marker, som ved skogbrand er bleven berøvede sit vækstdække og
muldlag, for kortere eller længere tid forringes, indtil humuslaget
igjen har kunnet fornyes. Derer dog intet andet træ, der, som furuen,
formaar at hjælpe sig frem endog uden nogen tilgang paa humus.
Paa ganske nøgne flyvesandfelter og paa sandheder, som er
berøvede ethvert vækstdække, kan furuen ikke alene vokse, men
dens vækst er ikke sjelden, selv under saadanne ugunstige
forhold, tilfredsstillende, hvis kun ikke de dybere lag, som dens
rødder naar, mangler den nødvendige fugtighed.
Paa berggrund faar furuen en kort og svag stamme, og
der vokser den sjelden anderledes end enkeltvis eller i mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
