Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
349
den høieste alder en saadan bark, der bestaar af tynde, gule
blad-lignende lameller. Men paa stammens lavere dele, hvor væksten
er stærkere, bliver den ydre bark, som ikke kan vokse mere,
sprængt istykker og furet i forskjellige retninger.
Der dannes efterhaanden en stadig tykkere bark, der, især
hos fritstaaende og raskt voksende trær, er mørkegraa til rødagtig
brun samt knudret og med ujevne furer, dog mest i træets
længderetning.
Naalene eller baret bliver siddende i 2 ä 3, undtagelsesvis
til det 4de aar. Derfor er det kun det sidste aarsskud paa
stammen og kvisterne som er fuldstændig besat med naale, det andet
aarsskud er halvt eller en tredjedel, og det tredje kun besat med
lidet bar. Af naalenes længde samt af deres mørkere og saftigere
udseende kan man slutte sig til træets væksterlighed.
Naalene fældes i slutningen af august eller i september, da
træerne gulner og skogstierne bedækkes med naale.
Da naalene kun findes paa de yngste eller de to til tre sidste
aarsskijd, er det indre af træets krone tom og bar og kan kun
delvis kaste skygge paa marken. Saalænge træerne er unge
og aarsskuddene er lange og antallet af stammer stort, er der
et stærkt fald af naale og en stærkere skygge, hvorved
jordsmonnet forbedres; men fra den tid, da bestanden begynder at
tyndes, i almindelighed ved 120 til 160 aars alderen, og paa tørt
og magert jordsmon allerede tidligere, bevirker det ringe affald
af naale i forening med den svage skygge, at jordsmonnet forringes.
Dette modarbeides bedst ved at opelske gran som underskog under
den gamle furu bestand, og granen pleier for det meste at saa sig
selv her. Selv i tidlig alder kan furuen dog ikke i den grad
som granen bidrage til jordsmonnets forbedring.
En vigtig egenskab hos furuen, som hos alle træer, er forholdet
til lyset. Alle planter trænger lys, men i meget forskjellig grad,
hvorfor de inddeles i de, som ynder lyset, og de, som taaler
skygge. De fleste træer hører til dem, som ynder lyset, men
meget faa i den grad som furuen, der i saa henseende kun
overtræffes af lærketræet, birk og asp.
Den furuplante, som spirer frem af frøet, trænger ikke
engang i den spædeste alder eller i løbet af det første aar nogen
beskyttelse af modertræet. Skjønt den i det første aar kan taale
mere skygge end senere, vokser den dog altid bedst, dersom den
fra begyndelsen af har været fri for overskygning. Af de utallige
planter, som efter et frøaar spirer frem i en tynd furubestand,
dør de fleste ud paa grund af mangel paa lys, og det allerede
efter nogle ugers forløb.
I de nærmest følgende aar kan furuplanten vistnok lidt bedre
taale skygge end senere, men denne er dog altid skadelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
