- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
350

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350

hedemakkens amt.

Ved udhugst af gammel skog bør man derfor ikke bibeholde
en forhaandenværende underskog af furu, men helt udrydde den
for at faa en ny, god og livskraftig generation.

Den underskog, som i almindelighed vokser op i udtyndet
gammel furuskog, kan vistnok fortsætte at vokse noksaa længe;
dens udseende kan paa steder, hvor tilgangen paa lys har været
noget større, til og med være nogenlunde godt; thi saadanne
planter danner ikke sjelden regelmæssige, skjønt smale topskud
paa en tynd stamme, paa hvilken de nederste kvistkrandse er
borttørkede eller affaldne; men hvis en saadan gjenvækst stilles
frit, indtræffer det, at den tørker bort, eller at den standser i
væksten og bliver staaende stille, idet den breder grenene ud til
siderne, eller tilsidst begynder den igjen at vokse svagt i høiden,
men i dette tilfælde udvikler den kun en styg og kort stamme.

Ved hugningen i vore skoge begaaes derfor en meget stor
feil, naar man lader daarlig gjenvækst af furu blive staaende.

En furuplante eller et nyt furuskud, som engang har vokset
i undertrykt bestand, kan aldrig mere udvikle sig normajt eller
blive et træ af de dimensioner, som man ellers vilde kunne vente
paa vedkommende voksested.

Furuens trang til lys er saa stor, at den ikke engang kan
taale skygge fra siden; lange og smale udhugster, hvor man venter
tilsaaning fra skog paa siderne, er derfor uheldige. Hvis der ved
en naturlig fornyelse af furuskog er smale flekker hist og her,
som ikke bliver tilsaaede, bør man snarest mulig udfylde dem
ved hjælpekultur, helst ved plantning, uden at paaregne, at
fremtidige frøaar vil gjøre dette. Hvis man ved hugst af et større
skogstykke finder større skud eller ungtræer selv af friskt og
lovende udseende, bør man tage dem bort, hvor urigtigt dette
end kan synes at være for den, der ikke kjender furuens natur;
thi saavel mellem saadanne skud som i deres nærhed kan der
i høiden kun udvikle sig en undertrykt og daarlig smaaskog, selv
om forspranget i alder ikke er større end 10 å 15 aar. Endnu
mindre kan der være tale om i 20 til 30-aarig furuskog at
udfylde smale flekker og aabninger i skogen ved at saa eller
plante furu.

Indvirkning af sidebeskygning strækker sig saa langt, at det
i en 20—30-aarig bestand ikke kan lykkes at opelske smaa
grupper af den samme træsort paa mindre arealer end 30 m. i
kvadrat.

Dette er det mindste areal, hvorpaa det f. eks. i en
15—20-aarig furuskog endnu lønner sig at udrense daarlig gjenvækst
for i stedet at anbringe god, eller hvor det i det hele taget er
grund til at bruge hjælpekultur af furu. Dersom man saar paa
mindre flekker, f. eks. 20—25 m. i kvadrat eller endnu mindre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free