Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
355
Til hugst af bygningstømmer og sagstokke: i det sydlige
Finland fra 110 til 160 aar, i det midtre Finland fra 140 til
180 aar, i det nordlige Finland fra 180 til 230 aar.
En saa lang omløbstid som denne er i vore skoge en
undtagelse, og de priser, som betales for de smaa dimensioner,
bevirker, at omløbstiden bliver kortere og kortere.
Furuens blomstring og frødannelse er omtalt i et senere
afsnit.
Furuen er udsat for forskjellige farer og sygdomme. I kulde
skades end ikke furuens spæde spireblade, og end mindre er
furuen senere ømfindtlig for kulde. Stærk vaarfrost kan vistnok
undertiden give et og andet mygt aarsskud en liden smæk, men
dette har ikke videre betydning.
Tørken virker meget skadelig, især paa spæde planter paa
tør og mager jord, hvor der i tørre aar kan dø ud ogsaa skud
op til en alder af 10 aar. Faren for at skades af tørke aftager
aar for aar, eftersom rødderne formaar at trænge ned i de
dybere jordlag.
I det ydre noget lig tørken er den sygdom, som kaldes
«schütte», og som er mest skadelig for 2-aarige skud, men
endnu mærkes hos 10-aarige skud. ßarnaalene visner i regelen
om vaaren kort efter snesmeltningen, de bliver brune og tørker
bort; 1 til 3-aarige planter gaar i de fleste tilfælde tilgrunde;
ældre planter og skud dør ogsaa ud i mængdevis, men som
oftest kommer de sig dog igjen, skjønt deres tilvækst i nogle
aar forsinkes, og deres udseende bliver hensygnende.
Lig «schütte», og ofte vanskelig at skjelne fra denne, er den
sygdomstilstand, som vintersneen foraarsager hos furuplanterne
og som er meget almindelig og især gaar ud over de fremmeligste
skud. De trykkes ned, krøkes, vrides og bøies paa de mangfoldigste
maader af sneen, som ikke sjelden i flere maaneder holder dem
indsvøbte i is og skare. Dette er skadeligt for udviklingen,
mange trær dør ud, andre bliver sygelige og gaar ud efter i nogle
aar at have ført en hensygnende tilværelse, andre igjen kommer
sig eller undgaar faren, der dog er tilstede lige indtil den alder,
da skuddet er bleven saa høit, at dets top og øverste kvistkrandse
naar saa meget op over sneen, at de ikke mere dækkes af den
om vinteren. Fra denne tid af bliver den hidindtil svage
tilvækst i høiden rask, og skuddet udvikler sig snart til ungtræ.
I en senere alder foraarsager sneen om muligt endnu større
skade i furuskogene ved snebrud. Vaad sne sætter sig fast paa
kronen, og der samler sig efterhaanden saa store snemasser, at de
bøier træet saalænge, til det brækkes. Ung- og middelsaarig
bestand fra 30 til 60 aar er mest udsat for denne fare. Den
største ødelæggelse foraarsages i ujevn bestand paa de yngre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
