- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
358

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358

hedemaKkens amt.

fra stubber efter nedhugne birketræer, saaledes paa braateland,
hvorimod birkeplanter af frø ikke er særlig farlige for den. Fra
det 20de til det 30te aar er det snarere furuen, som faar
overtaget ved sin stærkere vækst i høiden. Paa magert jordsmon er
der ingen fare for, at furuen skal fortrænges af birken, de trives
begge godt sammen. Saadan bestand har den fordel, at den er
mindre ildsfarlig end ren furubestand, og de tilfredsstiller ogsaa
godt de forskjellige behov for trævirke paa privat eiendom. I
skog med lang omløbstid, som i statens skoge, bør blandingen
dog kun være forbigaaende, da birken ikke holder ud saa længe
som til furuens hugbarhedsalder, og blandingen bør her helst
være saadan, at der ikke opstaar hul eller tomme rum ved
birkens fjernelse. Ved en kortere omløbstid, kun beregnet paa
udvinding af brændsel og bygningstømmer, er blandet bestand af
furu og birk i private skoge meget fordelagtige, dog helst saa,
at furuen er overveiende, samt at der ogsaa levnes lidt plads til
granen. For birkens passende indblanding i vore furuskoge
pleier naturen selv at sørge.

Furuens betydning for skogdriften kan skjønnes allerede af
dens store udbredelse, ikke alene i de lande, hvor skogen som
hos os vokser af sig selv, men ogsaa der, hvor den plantes.
Tømmerets tekniske egenskaber i forbindelse med stammeformen
har gjort vor furu til det mest skattede af naaletræerue, ei alene
i dens hjemland, men i hele Europa. Godt malment
furutøm-mers holdbarhed staar i bygninger knapt tilbage for eketømmer.

Ikke af noget andet tømmer anvendes saa store mængder til
husbygning, jernbanesleepers m. m. I verdenshandelen er i
almindelighed virke af furu 20 pct. dyrere end af gran. Baade
som materiale for vore vaaningshuse og øvrige bygninger, for
skibsbyggeri, snedkeri m. m. og især som gjenstand for eksport
har furuen stor værdi for Norge.

Flere af furuens egenskaber har gjort, at den har vundet
større udbredelse i Europa, og at den i senere tid ved dyrkning
er blevet overført til de forenede stater i Nordamerika. Den
har en beundringsværdig evne til at give god afkastning paa de
af naturen allerdaarligst udstyrede eller af menneskene
allermest ødelagte skogmarker, og dette bidrager først og fremst til
dens udbredelse, thi eftersom ager og eng optager et større areal,
lernes tilsidst kun det mindst frugtbare til skogene. Furuen
har desuden den uvurderlige egenskab, at den i tidligere alder
vokser raskt, og at den saaledes allerede efter en ganske kort
omløbstid giver udbytte.

Dens evne til at udholde skogbrand og anden mishandling
har reddet store strækninger fra at afskoges.

Erfaring viser, at de bedste furuskoge er vokset op efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free