Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
hedemakkens amt.
mod plantning af granskog. Her bør furuen altid ubetinget have
forrangen og granen i det høieste en underordnet plads som
blandingstræ.
Forøvrigt er granen ikke afhængig af et dybt jordsmon; den
kan vokse og udvikle en stor stamme paa grunde, løse jordlag.
Derimod kræver dette altid, at der Andes en vis friskhed eller
fugtighed i det øverste jordlag, hvor dens rødder udbreder sig.
Hvor der er mægtige løse jordlag, er det mangel paa fugtighed i
det nærmest overfladen liggende lag, som danner den største
hindring for dens almindeligere udbredelse.
At granen er afhængig af et tilstedeværende muldlag,
beror paa dens eiendommelige roddannelse. Et jorddække kan
i høi grad modificere de fysiske egenskaber hos marken og først
og fremst dens fugtighedsgrad. Vore skogmarker er ofte fattige
paa muldjord og saaledes temmelig ugunstige for granen, men
hvis skogen bliver bedre beskyttet, forandrer de efterhaanden sin
natur.
Hvor der er ophobede masser af ufuldstændig forraadnede
vækststoffe, nær vandsig, vokser granen gjerne, hvorfor de
lavlændte bredder ved vore elve, aaer og bække gjerne er
omgivne af gran. Disse vækststoffe kan samles paa alslags jord,
saavel paa lerjord som paa sandjord af alle forskjellige arter. Det
materiale, hvoraf denne muld dannes, bestaar af visse mosearter (sphagna
og hypna), blaabærris, bregner, kjærringrok, græs m. m. og især af
affald fra træerne og af forraadnede træstammer. Til deres dannelse
kræves det, at landet skraaner saa meget, at der ikke kan blive
noget stillestaaende grundvand, thi i dette tilfælde bliver der
isteden en furumyr. Forat vandet skal kunde rinde væk, kræves der
saare liden skraaning af marken og, hvor langsomt end vandet siver
eller rinder, indeholder det dog ganske andre opløselig salte og
stoffe end det stagnerende vand paa fladmoserne og furumyrerne,
og det fremkalder derfor en ganske forskjellig vegetation saavel
af træer som af mindre vækster. Dog opnaar granen paa saadan
fugtig undergrund ikke den størrelse som paa frugtbarere mark.
Ved at aabne afløb for vandet kan jordsmonnet let forvandles
til meget frugtbarere mark.
For granen er efter dette det bedste jordsmon lerblandet
sandjord og sandblandet lerjord og de frugtbareste aurmarker; derefter
kommer aursand og grus, naar et muldlag er tilstede, hvor den ogsaa
vokser godt. Paa lavlændte og fugtige marker, der bestaar af
muldrig sandjord, lavmoer, vokser ogsaa granen. Kjæragtige
marker, grunde, ikke altfor vaade kjær, muldrig og frisk mosand
er andre voksesteder. Grankjær, tør og muldfattig mosand er
mindre skikket, skjønt den endnu vokser der. Paa grund af
muldlagets tykkelse eller ved dets ødelæggelse ved skogbrand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
