- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
374

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

374

hedemakkens amt.

uden at disse træer kan kaldes egentlig skogdannende, det skulde
da være, om man vilde regne oren til et skogdannende træ.

Lærketræet trives godt, naar det plantes i amtet. I Grue
saaedes paa et aabent sted i skogen, som var afbrændt, og hvor
grunden var meget stenet, i 1862 lidt lærkefrø. Ti aar senere
stod der en liden, men vakker lærkeskog, hvor enkelte træer
havde naaet en høide af 5 m. med 8 cm. og derover i
diameter.

En skog af lærketræer paa 20 maal plantet i 1801 er der
ved Bolneset i Brandval Fin skog. Den er vokset op til træer paa
16—17 tommer.

Lærketræets høidegrændse synes i den sydlige del af Norge at
kunne sættes til omtrent noget over 600 m. o. h. I Tønset er
flere lærketræer, hvoraf de største i en alder af 75—80 aar har
en høide af 10 m. og stammerne et omfang af 1.56—1.75 m.
Træerne staar paa et meget veirhaardt sted.

I Stor-Elvedaleu, hvor naturforholdene er de samme, holder
lærketræerne sig ogsaa meget godt.

De mere kjælne løvtræer, som ask, løn og alm, har nogen
udbredelse i Hedemarken fogderi, forsaavidt som de forekommer i
alle herrederne her; ogsaa i Vinger og Odalen har disse træer
nogen udbredelse, men de forsvinder i Søndre og Nordre
Østerdalen.

Sjeldnere træer i Hedemarken fogderi er lind og ek; de
vokser i Nes og Stange herreder. I Løiten nævnes løn og alm
som plantet, ligesom lærketræer og poppel. Hassel forekommer
ogsaa i Hedemarken fogderi, og der vokser ogsaa lidt vild
hassel i Vinger og Eidskogen.

Almen trives ogsaa endnu som plantet træ ved gaarden
Nordby i Elverum og ved Furuset i Aa mot.

Løn gaar i Østerdalen op til Stor-Elvedalen.

Linden har naaet sin nordgrændse i Løset i Aamot.

Ved ruinerne af Hamar domkirke staar en lind, som kun er
12.5 m. høi, men stammen holder i brysthøide 3.7 m. i omfang.

Eken gaar som vildtvoksende træ til Nes ved Mjøsen, hvor
man endda finder træer, der har en høide af 15 m,. og stammer,
der i brysthøide holder 3.7 m. i omfang.

Aspen ansaaes tidligere for et lidet værdifuldt træ. Vistnok
benyttedes aspeløvet som foder for kreaturerne i daarlige høaar,
men selve trævirket havde liden værdi. Aspen med dens vidt
udbredte rødder og rodskud trækker megen næring til sig,
og man ansaa den skadelig for den øvrige skog som for ager og
eng, naar den kom ind paa jorderne.

Aspens anvendelse ved træmassefabrikerne og end mere ved
fyrstikfabrikerne har gjort træet værdifuldt. Aspen betales høi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free