Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
375
er« end gran og furu samt birk. Paa grund af de stigende
priser paa aspevirke ansees det nu for fordelagtigt at plante
aspelunde.
Aspen er et taknemligt træ at kultivere. Den gror villig i
god jord, men den tager ogsaa tiltakke med daarlige udmarker
og stenrøs. Aspens frø spredes med vinden, og den skyder
rodskud. Den forplantes let ad kunstig vei ved stiklinger, der i et
par alens længde skjæres om vaaren, spidses i enden og stikkes
ned i tre kvarter dybe huller. Man kan ogsaa nedgrave om
vaaren hele kvister i jorden saa dybt, at de naar det fugtige
jordlag; man faar da snart se skud skyde op igjennem marken.
Kreaturerne liker aspeløvet, hvorfor man maa frede planterne for
beitning i de første aar, indtil de er skudt tilstrækkelig i veiret.
I løbet af 30 aar er aspen allerede et stort træ.
Pilekultur kunde blive lønnende, og særlig egnet herfor
antages Solør langs Glommen at være.
Ved gaarden Nordby i Elverum trives asken endnu godt.
For at vise udbredelsen af kuldskjære træer kan nævnes:
Plantet holder asal sig godt ved Furuset i Aamot, ligesaa
holder jasmin sig godt her, og den persiske og den kinesiske
syrin trives ligeledes ved Furuset.
Ved Hamar trives guldregn ikke godt; tiere eksemplarer, som
var plantede 1870, levede vistnok 1880, men de var smaa og
havde endnu ikke blomstret.
Ved gaarden Dalen i Elverum er hestekastanjen plantet, men
i meget strenge vintre lider den.
I Stor-Elvedalen holder syrinen sig meget godt og blomstrer
lige saa rigelig som ved Kristiania.
I Foldalen (62° 7’ n. br.) holder det sibiriske ærttræ sig
meget godt lige til granens grændse. I Stor-Elvedalen naar det
en høide af 6.27 m. jVed Furuset i Aamot formerer det sig
ved selvudsæd.
Skogbunden i amtet. Hedemarken fogderi har meget skog,
men den tætte bebyggelse gjør, at dette fogderi selv har brug
for det meste trævirke, saa det er forholdsvis lidet, som
sælges.
Skogbunden er paa det siluriske land i Hedemarkens amt
utvilsomt god, men da dette land for allerstørste delen er
optaget af ager og eng, bliver skogarealerne ikke store paa de dele
af herrederne, hvor det siluriske land danner undergrunden.
Nes herred er saaledes fattigt paa skog. Romedal og Stange har
sine skoge paa de af gneis og granit bestaaende dele af
herrederne, hvor væksterligheden er almindelig god. Vang og
Ringsaker og tildels Løiten har sit skogdækkede land væsentlig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
