Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
391
til, for claglig i ugevis at hugge det antal stokke, som det sømmer
sig en «fuldpanta» karl, og det er fast ubegribeligt, hvad en ofte
spinkel, slet næret hugger under en saa tarvelig og helsespildende
forpleining kan udrette.
Vi vil nu følge de skarer af unge mænd, især fra Solør, som
om vaaren i isløsningen med sine pakkede næverkonter paa
ryggen og baadshagen i haanden drager afsted paa flødning, en
bedrift, langt mere farefuld og helsespildende end den, vi allerede
har seet. At fløde langs Glommen i sommermaanederne, endog
om der maa vades til langt paa livet, er intet at regne mod at
fløde i tveraaerne, medens sneen ligger flekkevis, og tælen sidder
i jorden. Fløderne gaar dage- og ugevis dyngvaade langt opover
benene og, naar regnveir indtræfler, paa hele legemet. Fødderne
bliver ved den idelige gaaen og staaen i det iskolde vand mere
eller mindre anæsthetiske, ja stundom i den grad, at fløderen
om aftenen har maattet anvende kunstigt inciterende midler og
vedholdende gnidninger for at tilbagekalde følelsen. Ikke allid
kan de vaade og forfrosne flødere finde varmt og beboet hus til
natten, — ikke engang en koie, hvor de kan tørre sine klæder
og finde et varmt leie. Meget ofte maa de lægge sig vaade, som
de er, paa den kolde, frosne jord med et lag af barkviste under
sig, efter at have opgjort en ild — «nying» — paa følgende
maade. De tager en tyk, letbrændelig stok, hvorover de lægger
en noget mindre af samme slags. Disse to stokke holdes fra
hinanden ved to eller flere stykker træ ved enderne («beitkøler»),
medens den øverste hindres fra at falde ned ved paa hver ende
at støttes ved tvende længere kabber, der som strævere lægges
op imod den. En saadan kabbe kaldes «haldmær», og mellem
de saaledes ovenpaa hinanden liggende stokke opgjøres paa flere
steder ild, der langsomt brænder og underholder varme den hele
nat. Fløderne lægger sig nu paa begge sider af en saadan
«nying» og vender sig gjentagne gange om natten, for at snart
den ene, snart den anden side kan blive varmet og tørret ved
ilden. Befinder de sig ved aaer, hvori baade bruges, pleier de
at hvælve disse over sig, helst i vindigt og regnfuldt veir.
Mange undergraver ved denne bedrift for bestandig sin
helbred. Adskillige maa ogsaa ved en bråt død bøde for sit mod
og sin forvovenhed under denne farefulde bedrift, som dog —
jeg tror netop derfor — udøver saa stor tillokkelse for de unge
mænd. Stundom fæster tømmermasserne sig i de snævre stryk
eller over fossestupene, idet en eller flere stokke lægger sig
paa-tvers over løbet, og da maa en rask og dristig mand løbe ud paa
den optaarnede tømmerhaug, finde bindestokken, afhugge denne,
og derpaa, naar tømmermassen sættes i bevægelse og omhvirvles
i det brusende og f raadende vand, med lynets hurtighed over de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
