- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
392

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392

hedemakkens amt.

rullende stokke springe i land. Glider hans fod eller nøler han
for- længe, forsvinder han mellem de hvirvlende stokke, og kun
et mirakel har en enkelt gang frelst ham fra at blive knust eller
lemlæstet. Hvert aar kræver flødningen paa denne og anden
maade sine ofre.»

Den bedste hugstmaade er den, ved hvilken skogen i tidernes
løb giver det bedste udbytte, samtidig med at skogens gj en vækst
sikres eller befordres.

Plukningshugst eller hugst af enkelte træer hist og her
omkring i skogen er den almindelige hugstmaade hidindtil i skogene.
Saavel til salg som til husbrug har man fældt de træer, der
passede for behovet, uden hensyn til skogens foryngelse eller
jordbundens bevarelse. Især har den saa hyppig forekommende
udhugst til salg efter visse dimensioner bidraget til, at store
strækninger har faaet udtyndet, glissen skog, eller at skoggrunden
er tilgroet med lyng, tyttebær, blaabær eller andet skogukrud og
med enkeltstaaende, for en stor del vantrevne og underkuede
smaabuske. Denne hugstmaade er, saaledes som ovenfor
forklaret, lige skadelig for gran- som furuskogen.

I tæt og sluttet granbestand kan de gjenstaaende trær ved
denne hugst tørke eller blæse overende, og i furuskogen kan ved
denne hugstmaade de unge, smaa planter, der trænger meget lys,
ikke vokse og trives. Her vil som oftest granen indfinde sig
istedetfor furuen.

I furuskogen maa derfor hugsterne faa en passende størrelse
ved saakaldt gruppe- eller teighugst. Aabningerne bør i
granskog være mindst saa store, som den omgivende skogs høide, og
i furuskog dobbelt saa store, som ovenfor omtalt. Er der ikke
afsætning for mindre dimensioner, bør man helst hugge paa de
steder i skogen, hvor de store dimensioner er samlede i klynger,
og her medtage alle trær paa en gang.

Træerne fældes dels ved øks og dels ved sag.

Øksen anvendes med fordel paa ulændte steder, hvor bruget
enten skal sendes udover bratte lier eller fremflødes i urene
vas-drag, idet en i enderne ret afsaget stok paa saadanne steder er
langt mere udsat for at splintres og fare ilde end en med øksen
afsneiet stok. Ellers bør sag anvendes saavel til fældning som
opkapning af træer, hvorved spares fra 3—8 pct. af vedmassen.
Fældning af mindre træer foregaar hurtigere med øks end med
sag, men større træer fældes og liggende stammer opgjøres lettere
med sag. Til hugst af mindre buske og krat anvendes bedst en
stor, stærk kniv, af størrelse som en grov, tung sigd.

Den tid, paa hvilken tømmeret hugges, har indflydelse paa
materialet og trævirkets anvendelse. I regelen hugges hos os
om vinteren udenfor safttiden, helst i maanederne oktober til marts;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free