- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
394

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

394

hedemakkens amt.

vanskeligt nok. I forrige aarhundrede var saadan skogmærkning
endog tildels forbudt. Mærkningen foretages med en øks, der har
en eg saaledes formet, at den ved hugget sætter et mærke i
stokken.

I vasdrag, hvor der er mange tømmereiere, er det ikke saa
let at finde et nyt mærke. Mærkekartet for Glommen i 1901
indeholder 160 mærker. Hensigtsmæssigst er simple geometriske
figurer, eller afbildning af almindelig kjendte gjenstande, f. eks.
øks, hammer, fugl, fisk.

Mærkerne maa være almindelig kjendt, hvorfor de thinglyses,
efterat flødningsbestyrelsen har godkjendt dem, og hvert aar
udgives et mærkekart, hvorpaa alle gyldige mærker er tegnet.

Kortere tømmer mærkes med 3—6 økser i hver ende, længere
ogsaa paa midten. At slaa øks paa fremmed brug er strafbart.

Efter fuldendt mærkning udstedes og underskrives specificeret
opgave over bruget.

Bedømmelsen af stokken, om den er feilfri, eller om der paa
grund af feil skal afkortes i den virkelige længde eller tykkelse,
fordrer et skarpt øie og dømmekraft.

Det er blevet sædvane fra gammel tid, at tømmeret ikke er
skrevet efter sit rette maal, men noget større. Prisen paa
tømmer, der leveres efter fuldt maal, er høiere end det, som sælges
«paa optag», som det heder. Naar der saaledes betales 30 kroner
for en tylvt tømmer 12 alen 9 tommer, leveret paa optag, saa
betales 40 kroner for 12 alen 9 tommer leveret efter fuldt
maal.

Kjøberen har fordel af det gamle uvæsen. Kontraktmæssig kan
han fordre det fulde maal og fordrer han det, vækker det uvilje,
men fordringen maa efterkommes. Tømmeret falder ham da
saameget billigere, som differencen mellem den «gode» og den
«strenge» mærkning. At denne fordel undertiden benyttes, er en
selvfølge, og man maa kun forundre sig over, at det ikke sker
oftere. *

Det beror paa konjunkturerne i den tid mærkningen foregaar,
hvor meget sælgeren faar for sit tømmer. Er tiderne vanskelige,
faar mærkerne strænge ordre og er de gode, gives der slet ingen
ordre, men mærkningen forudsættes at ske paa «almindelig»
maade.

Naar tømmeret er maalt og annammet, paaslaaes
lastehandlerens økser i begge ender.

Naar da vasdragene gaar op, styrtes tømmeret ud i elven. At
brøyta, som egentlig betyder at bane sig vei, især i sne, bruges
i skogdriften om flødning i mindre vasdrag, navnlig hvor tømmeret
fremdrives ved damvand. Men egentlig er brøyting udvæltning
og udstikning af tømmer i vasdraget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free