- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
409

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG. 409

Iste distrikt: Glommen fra Steibroen (og ovenfor samme)
til Ophus i Stor-Elvedalen samt Rendalsvasdraget indtil søndre
ende af Storsjøen.

2det distrikt: Glommen fra Ophus til Eigfos i Vaaler, søndre
Rena samt Osavasdraget.

3dje distrikt: Glommen fra Eigfos til Flisoset i Aasnes samt
Flisavasdraget.

4de distrikt: Glommen fra Flisoset til Gjølstadfos i Brandval.

5te distrikt: Glommen fra Gjølstadfos til Bingfos i Sørum
samt Vormen.

6te distrikt: Vasdragene i Nordre Odalen.

Flødningen i hvert distrikt har en flødningsfuldmægtig, der
hører under Kristiania tømmerdirektion. I henhold til de «for
flødningen i Glommens vasdrag vedtagne bestemmelser» bestaar
Kristiania tømmerdirektion af 5 medlemmer: en administrerende
direktør, to medlemmer i Kristiania og to i Fredrikstad eller
Sarpsborg; de vælges for 2 aar ad gangen af og blandt
foreningens medlemmer, hvis antal i 1880 var 126, i 1885 132. Af
de fire direktører udtræder der aarlig en fra Kristiania og en fra
en af de to andre nævnte byer.

Antallet af de til «nordflødningen» hørende store og smaa
flødbare bivasdrag er mange, ca. 150 eller derover.

Glommen er i det hele et godt og greit flødningsvasdrag;
flødningen gaar almindelig let, raskt og sikkert. Kun i nogle faa
bivasdrag hænder det — bortseet fra enkelte ugunstige aar —, at
det i vasdraget slupne tømmer ikke kommer frem det første aar.
I 1880, der var et vanskeligt flødningsaar, var det indeliggende
tømmer lidt over 3 pct.

I gjennemsnit for femaaret 1881 —1885 var det indeliggende
kvantum — iberegnet synketømmer — ikke fuldt 1 pct.

Som «mink», o: tab, brækage, regnes Vs—1 pct. pr. aar; af
det tømmer, der passerer Sarpfossen, beregnedes gjennemsnitlig
1 pct. i brækage før reguleringsarbeiderne.

Kjøbmandsflødningen begynder, saasnart is- og
vandstandsfor-hold tillader, i regelen i første halvdel af mai maaned, ogsaa
sidst i april, og varer gjerne indtil sidst i august maaned eller
først i september; ugunstige omstændigheder, saaledes lidet
flom-vand, de større sjøers sene isløsning om vaaren og senerehen paa
sommeren stærk og langvarig modvind over disse, kan dog forhale
flødningen lige til midt i oktober. I tverelvene gaar under gunstige
forhold i almindelighed flødningen raskt; i regelen gaarden ud inden
hvert aars St. Hans, saaledes at tømmeret kommer til
hovedvas-draget, mens dette fører tilstrækkeligt flødningsvand; den sidste
termin, inden hvilken tverelvflødningen forøvrigt skal have naaet
til kjøbmandsflødningen, er ifølge ;< Bestemmelserne »s § 27 den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free