Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
HEDEMAKkENS AMT.
dets forædling er kjøberens sag. Erhvervskilder, der er knyttet
til skogen, er kulbrænding, tjærebrænding, kongleindsamling,
frø-udklængning og husflidsarbeide.
En del unyttet trævirke kunde brændes til trækul, rnen da
bergværkerne hos os ikke med fordel kan benytte trækul, saa er
der i regelen ikke afsætning for dette.
I Sverige regnede man værdien pr. kubikfod virke ved
trækulbrænding til 6 øre.
Til trækul kan benyttes tørskog og anden uvæksterlig stamskog.
En større privat skogeier i Grue, ikke langt fra den svenske
grændse, fandt det at være regningssvarende at levere trækul
til Sverige.
Rundt omkring i skogene ligger ofte store masser affald og
top igjen efter salgstømmerhugsterne. Endel benyttes til
husbehov, naar veien ikke er for lang og besværlig. Brændeforbruget
dækkes dog for en stor del ved hugst i den nærliggende
hjemmark, saa at en stor del af affaldet bliver liggende igjen
ubenyttet. Hvor der foregaar afsætning til træmasse- og
cellulosefabriker af smaavirke, bliver der mindre affald, men dog er
inden det store skogareal meget affald saagodtsom uden værdi.
Skoge ved kysten og ved de større byer og ved nogle specielt
træforbrugende indretninger udnyttes bedre end de oplandske
skogvidder, hvor det endnu ikke er muligt med fordel at afhænde
mere end en del af det i et omløb paa en given flade frembragte
virke. Det øvrige, undertrykte og undermaalte træer samt toppe,
rødder og grene, er ofte værdiløst og maa blive igjen i marken,
hvor det er til skade.
Tjærebrændingen er hos os ubetydelig.
I aarene 1897— 1900 blev der ifølge opgave fra det
statistiske bureau gjennemsnitlig pr. aar indført tjære til en værdi
af 133 450 kr.
Trondhjem og nogle flere byer skal i det 18de aarhundrede
have udført en del tjære. Da der til tjærebrænding kan bruges
stubber, helst af ældre fururødder, og tyritop, hvilken sidste som
luftørret giver megen tjære, skulde der være nok virke ogsaa til
denne udnyttelse af skogens afkastning. Finlands eksport af tjære
til England har gjennemsnitlig pr. aar en værdi af l’/’a
million kr. I Jylland var man gaaet i gang med at anlægge
tjæreovne nærmest for at nyttiggjøre sig buskfuruen, der nu
efterhaanden udhugges, efterat den har gjort sin saakaldte
amme-tjeneste for gran og furu.
Kongleindsamling er man begyndt med, ihvorvel det gaar
smaat. Der mangler mellemhandlere, til hvem smaapartier kan
afhændes. Ved statens klænganstalter betales der pr. hl. af
furu-kongler 2 å 2.50 kr. og 60 å 80 øre for gran. I Finland beteg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
