Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
447
Brumundsjøen og Brumunda fredet for al hugst af rod
undtagen til sæterbrug. Den friske barskog, som her uden skade
kunde hugges, sælges ved offentlig auktion til de
brugsberet-tigede.
De ældre regler er afløste af andre, approberede 13de
september 1873; fremdeles fredes den ovenfor betegnede strækning,
dog kan hugst til bygdens behov efter tilkaldelse af en forstkyndig
finde sted.
Almenningen strækker sig fra bygden mellem Ringsaker i
nord og Løiten i syd til Østerdalens grændse og har et
fladeindhold af 19 440 ha. skogmark og 9 720 ha. snaufjeld. De
brugsberettiges antal er 550 og deres samlede matrikulskyld
5 070 skyldmark.
Den udenfor fredningslinjen liggende del af ålmenningen er paa
grund af høiden over havet og veirhaard beliggenhed mindre
vækster-lig og har daarlig jordbund, undtagen i dalførerne og elveleierne,
hvor skogvæksten tildels er meget frodig, medens arealet forøvrigt
ogsaa for en del optages af store myrstrækninger.
Den aarlige afvirkning paa denne strækning ansættes aar
om andet til ca. 4 000 læs ved, 400 favne sæterved, 120 tylvter
tømmer, 80 m.3 gjærdefang til sæterbrug samt 12 å 1400 tylvter
toptømmer og smaalast, der paa dampsagen opskjæres til planker
og bord. Kubikindholdet af ovenstaaende kvanta kan antagelig
ansættes til 5 460 m.3
Almenningens fredede del er betydelig, ca. 1/a af det hele
skogareal, ligesom den indeholder den bedste jordbund og de
væksterligste skogpartier.
Tømmeret leveres dels ved Aasta til Glommen, dels ved
Brumunda og Flakstadelven.
Brumunda har været en usikker brøtningselv, men er nu
gjort sikker flødbar, saalangt Vangs ålmenning naar.
For almenningskassens regning er anlagt tre torvfabriker,
hvorpaa der aar om andet produceres ca. 2 millioner stykker torv, svarende
i brændeværdi til 2000 favne alenlang ved. Desuden er der
anskaffet en transportabel dampsag, hvorfra der aarlig leveres ca.
4000 tylvter bord og planker, en sponsag, ligesom nogle veie er
anlagte.
Løitens ålmenning. Løitens (og Romedals) ålmenning solgtes
ved kongeskjøde af 16de marts 1672 af Christian V for en
kjøbe-sum af 500 rigsdaler til lagmand Nils Toller, Jens Povelsen og
assessor Anders Simonsen. Med almuens brugsret «maa
forholdes efter loven», derfor er intet derom indtaget i skjøderne.
Efter almenningsbeskrivelsen af 1726 havde ålmenningen
en skyld af 7Va lpd. tunge.
Løitens ålmenning blev ved skjøde af 12te august, thinglæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
