- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
448

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448

HEDEMAKkENS AMT.

Iste september 1836, overdraget 20 navngivne mænd i bygden
for en kjøbesum af 3 000 spd.; samtlige selveiere indtraadte som
deltagere i kjøbet- med undtagelse af præstegaarden og et par
andre gaarde i selve bygden og gaardene i skogbygderne, der
alle liavde store eiendomsskoge.

I 1871 blev der vedtaget, at almenningens midler og
regnskabsforhold skulde overtages af kommunekassen. Fra 1878 føres
særskilt almenningsregnskab med egen kasse.

Almenningen strækker sig langs bygdens østkant og nordover,
begrændset paa vestsiden af Vangs ålmenning og paa østkanten
af Elverum og Aamot sogne, indtil den paa Gjetvolsfjeldet ender
i en spids mod sidstnævnte herred. Den sydligste del og den
langs bygden liggende fredede del har i det hele taget god
jordbund og frodig skogvækst, naar enkelte store myrstrækninger
undtages.

Den nordenfor fredningslinjen liggende betydelige del af
ålmenningen har mindre god jordbund og, naar dalførerne langs elvene
undtages, tarvelig skogvækst. Inden sidstnævnte strækning paa
det vidtstrakte høifjeld Svanen, 760 m. o. h., er store uproduktive
myrstrækninger. Denne strækning er stærkt hugget og kun i mere
beskyttede strøg er der nogen kraftig gjenvækst. Almenningens
søndre del er af forholdsvis ringe udstrækning.

Ved skjøde af 25de juli 1866 blev skogteigen «Bygdestykket»,
ca. 90 ha., indkjøbt for almenningskassens midler og tillagt den
øvrige ålmenning; i den indkjøbte skogteig var brugbar tørskog.
Almenningen er ikke særskilt opmaalt, og dens størrelse angives
meget forskjellig. Tilnærmelsesvis rigtig antages 14 000 ha.
skogmark og mindst 6 000 ha. uproduktivt (snaufjeld og myrer).
Almenningens skyld indbefattes i de brugsberettigede eiendommes
skyld, men den er i de senere aar ilagt formuesskat, hvorved
den for brugsretten overflødige del er sat i formue (værdi) kr.
130 000.00 og indtægt kr. 3 8 50.00. De brugsberettigedes antal
udgjorde for nogle aar siden 460 med en samlet skyld af
1 924 mark.

89 brug i herredet er ikke brugsberettigede i ålmenningen.

De nugjældende regler er approberede 16de april 1891.

Driftsudgifterne bliver store, da afsætningsforholdene er
ugunstige baade til Glommen og til Svartelven (Mjøsen). For
udbyttet er erhvervet to sagbrug, nemlig Nybrugets dampsag,
anlagt 1885, og dampsagen ved Ebru, 1891, hvorpaa de
brugsberettigede faar sit sagtømmer opskaaret. Begge drives med
samme lokomobil, der om vaaren benyttes ved Ebru og i juni
flyttes til Ny bruget. Derhos er anlagt to torvfabriker, hvis
produktion danner en væsentlig hjælp til dækkelse af
brændselforbruget. Torvfabrikationen begyndte 1875med 60 000 stykker ælte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free