- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
464

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

464

HEDEMAKkENS AMT.

I 80-aarene begyndte man at afgrøfte myrerne rigtig i
forskjellig dybde efter deres forskjellige beskaffenhed.

De vigtigste gjødselemner paa al myr er de kali- og
fosforsyreholdige.

Kvælstofgjødsel øger avlingen lidet, selv paa god muldmyr.

For at belgvækster skal udvikles frodig, er det nødvendigt
at tilføre bakteriesmittet jord.

Myrerne bearbeides altfor lidet. En omhyggelig bearbeidning
af myrjorden har vist sig at have endog større indvirkning paa
avlingen end en mere eller mindre fuldstændig gjødsling.

Myrernes farligste fiende er frosten. Et af de bedste
beskyttelsesmidler er paakjøring af et 12 cm. tykt sandlag; sanden
paaføres i saa stor mængde, forat man senere skal kunne bruge
jorden uden at blande sanden med myrjorden; thi herigjennem
formindskes de fordele, som sanddækningen medfører. Avlingerne
bliver ved sanddækningsmetoden sikrere.

Sanddækningsmetoden eller gruskjøringsmetoden har været
kjendt længe paa Hedemarken; allerede i et par menneskealdre
har bønderne der gruskjørt sine myrer i stor udstrækning og har
aar efter aar taget gode avlinger.

Af de gamle grustag kan sees, at de tidligere eiere har havt
greie paa gruskjøringens fordelagtighed, og de har benyttet de
lange vintre til at gruskjøre myren.

Hvis myren dyrkes med den samme omhu som den faste ager,
og hvis den brakkes, naar det behøves, ligesaa nøiagtig som denne,
og hvis alle arbeider paa myren udføres ligesaa omhyggelig som
paa den bedste jord, saa vil myren give god afkastning.

Dyreliv og jagt.

Jagt. De madnyttige dyr, som er gjenstand for jagt i
Hedemarkens amt, er hare og elg; desuden skydes lidt ren.

Af fuglevildtet er først og fremst fangst og jagt af ryper
vigtig, og udbyttet af rypejagten er vel det største. Af
betydning er jagten paa aarfugl, tiur og jerpe.

Derhos er der en hel del andre fugle, som især bliver jaget
for sportens skyld, saaledes ænder, rugder og andre bekkasiner,
snepper, heiloen og boltiten og nogle duer. Men jagten paa disse
fugle er nu helt eller for største delen umuliggjort ved jagtloven
af 29de mai 1899, da de fleste af disse trækfugle er fredede i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free