- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
466

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

466

hedemakkens amt.

Overført kr. 72.00 kr. 5 160.00
131 hønsehøge . ...» 262.00
18 rypefalke . . . . » 36.00
5 vandrefalke . . . . » 10.00

4 hubroer.....» 8.00

247 spurvehøge ...» 247.00
10 lom......» 10.00

» 645.00
Tilsammen kr. 5805.00

Jagt er ikke nogen hovednæringsvei; men den har dog i
dele af amtet betydning for befolkningen ved de direkte
indtægter og ved det bidrag, den yder til husholdningerne. Der
afhændes, især i Østerdalen, endel vildt, væsentlig fugl, til
landhandlere og andre opkjøbere til videreforsendelse, især til
Kristiania. Befolkningen nærer, efter amtmandens indberetning,
uvilje mod de fremmede jægere og fiskere.

Jagten har som næringskilde størst betydning i Nordre
Østerdalen, hvor der foregaar en betydelig snarefangst af ryper,
storfugl og hare. Ogsaa i Søndre Østerdalen fogderi er jagten for
mange en ganske væsentlig biindtægt. Hverken i Solør eller
Vinger og Odalen fogderier kan den sættes helt ud af
betragtning. Bestanden af fuglevildt og hare er god; i Nordre
Østerdalen antages den at være tiltaget, medens der i Søndre
Østerdalen klages over, at bestanden af barfugl og hare aftager.
Elgbestanden har i Østerdalen holdt sig omtrent uforandret;
dog har maaske ogsaa den i den sidste tid tiltaget noget i Nordre
Østerdalen; i Solør er derimod elgbestanden i aftagende.

Om de forskjellige jagttider i Tryssil i det 18de aarhundrede
beretter A. G. Smith:

«Efter at den første Snee er faldet om Høsten, gaae de afsted
for at opsøge Maaren, hvilket heder at gaa paa Jø. Man siger
derfor oftere her i Sognet: et Maar Jø, end en nyfalden Snee.*)
I den rette Vintertid opsøges og skydes Fuglevildtet, og da
betjene Jægerne sig sædvanligst af sine Skier. Langt hen paa
Vinteren, naar Sneen er faldet i den fornødne mængde, og Solen
opliver vort Haab om en snart nærmende Vaar, jages Bjørnen
ud af sit Hie, dersom man om Høsten har fundet Lejlighed til
at indringe den. I Martii Maaned eller længere paa
Vaar-siden, naar Sneen er bleven ret haard, allerhelst naar det saa

*) Efter Ivar Aasen betyder jo eller gjo «sporsne» eller «tynd sne», hvori
dyrenes spor let sees.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free