- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
467

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dyreliv og jagt.

467

kaldede Skarføre har begyndt, har man tilforn — thi nn er det
forbudet — jaget efter Elsdyret. Saa derefter i April og Maj
Maaneder gaaer man paa Fuglelegen, og endelig om Sommer og
Høst — efter Sneens Afgang i Fjeldene — søger man der at
fælde Rensdyret; og allersidst paa Aaret, førend Sneen igjen
indfinder sig, leder man i Lierne efter den vel spækkede Bjørn.»

De dyr, som har været eller er gjenstand for jagt, skal her
først omtales.

Bjørnen (ursus arctos) var ligesom ulven og flere andre
rovdyr meget talrig i amtet i det 18de aarhundrede. I løbet af
forrige aarhundrede er imidlertid dens antal gaaet jevnt og
stærkt tilbage. Medens der fra 1846—1870 blev fældet 26«
bjørne i amtet, blev der i de derpaa følgende 30 aar kun dræbt
76, hvoraf 4 falder paa de sidste 5 aar.

Bjørnen maa nu ansees som forsvundet fra Hedemarken
fogderi og fra Odalen og Vinger. Der er for et par aar siden
skudt 1 bjørn i Eidskogen, som var kommet ind fra Sverige. I
Solør er der vel endnu bjørn i Vaaler.

De herreder, i hvilke der endnu er lidt bjørn, er Tryssil,
Stor-Elvedalen, Lille-Elvedalen, Rendalen, Tønset og Tolgen.

Bjørnen synes allerede at have aftaget betydelig i slutningen
af det 18de aarhundrede. A. C. Smith skriver nemlig i Tryssils
beskrivelse:

«Bjørnen — denne Skovens Philosoph — findes visselig og
i vore Marker, skjøndt langt fra i en af mine Trysildere forønsket
Mængde. Neppe troer jeg, at mange af mine Læsere ville føre
samme Klagemaal, som hiin Skytte af mit Sogne-Folk, der ganske
vemodig sukkede over Tidernes Besværligheder; thi nu fandtes —
sagde han — fast intet Krøtør mere i Marken. Bjørnen var det
Krøtør, hvis Formindskelse han saa jammerlig begræd.»

Paa A. C. Smiths tid levede imidlertid i Tryssil en mand,
Bjørn Ericsen Ny-Lørdalen, som i sin tid havde skudt 24 bjørne,
saa der ganske sikkert har været meget bjørn endnu i hin tid.

Paa stabburet paa Atnosen i Stor-Elvedalen er spikret op
15 bjørneskaller, 11 skaller af elg og 1 ørn, men disse
bjørne-skaller er samlet i en lang række af aar.

Ulven (canis lupusj er i Hedemarkens amt ligesom i hele det
øvrige land, undtagen Finmarken, gaaet stærkt tilbage i antal.
I de 25 aar fra 1871—1895 er der saaledes kun skudt 15 ulve
i amtet mod 476 i de nærmest foregaaende 25 aar. I de sidste
5 aar er dog skudt 7 ulve. Skjønt ulven saaledes kan ansees
for at være omtrent forsvundet i størsteparten af amtet, er der
dog endnu en fast stamme, der stadig har sit tilhold i trakterne
om Fæmunden, saaledes i de samme egne, hvor tamrenen holder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free