Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
HEDEMAKkENS AMT.
til. 1 det 18de aarhundrede var ulven særdeles talrig i
Østerdalens store skoge og paa fjeldene.
Ulven optræder talrig til sine tider, hvorefter den igjen i
længere tidsrum forsvinder. Der var saaledes meget ulv i amtet
omkring begyndelsen af det 19de aarhundrede, men saa begyndte
den at aftage omkring 1840 og syntes saagodtsom forsvundet
omkring 1870. Før var den det farligste og skadeligste rovdyr
i amtet, og de ældre skildringer fra Østerdalen omtaler stadig
de graadige ulveflokke om vinteren.
De to i 1898 fældede ulve nedlagdes paa vestre side af
Salsfjeld i Tolgen.
Ogsaa i det 18de aarhundrede maa ulven periodisk være
aftaget og tiltaget. Saaledes beretter A. C. Smith Ira Tryssil 1784:
«Ulven — kaldet Graabeen eller Troldet — er ikke meget
almindelig i dette Sogn. For nogle faa Aar siden efterlod den
vel paa nogle Steder ufordeelagtige Prøver af dens Nærværelse i
vor Fjelddal. Baade Vintertiden og Sommeren bleve vi Ulvene
vaer hos os; men til den Tid havde man mere end i et Snees
Aar fast intet hørt til dem. Om Vinteren streifede de om paa
Elven, bortsnappede hist og her mange Hunde. Paafølgende
Sommer gjæstede de vore Sætre, hvor en Hoben smaa Kreature
bleve Rov for deres glubende Tænder. Nu har man paa et
Aars Tid lidet hørt til dem. I det mindste træffes de sjelden
i den nordre eller nordøstre Deel af Sognet. Fjeldene og
Fjeldmarken maae ikke være deres rette Hjem, allermindst om
Vinteren, hvor de ikke beqvemmelig, og formedelst Sneens Mængde
kan komme afsted. Ulven skulde ikke heller her i Sognet være
vel faren om Vinteren, da den af færdige Ski-Rendere hastig
blev op jaget.»
Gaupen (felis lynx) er ogsaa i aftagende i amtet. Af
stati-stiken over fældede rovdyr sees, at ligetil 1865 var Hedemarkens
amt det gauperigeste i landet. Senere er disse dyrs antal i høi
grad formindsket, saa amtet nu i denne henseende kun er det
8de i rækken.
Gaupen har en temmelig vidtstrakt, men spredt forekomst i
amtet. Den forekommer vistnok i alle herreder i Søndre og
Nordre Østerdalen og ogsaa i Solør og kommer ogsaa af og til
ind i almenningerne i Hedemarken fogderi. Af de 2 347 stykker,
for hvilke præmier blev betalt i 20-aaret 1846—1865, faldt 427
stykker paa Hedemarkens amt.
Ræven, saavel den almindelige ræv (canis vulpesj som
fjeld-ræven (canis lagopus), holder til i høifjeldet og er temmelig
udbredt i amtet; der blev i 1900 betalt præmie for 1 235 ræve.
Den er ødelæggende for smaavildtet, men udrj’dder paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
