Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
471
linder sin vandring traf et saadant gjærde, fulgte den samme, til
graven naaedes; den var overdækket af bar, forat dyret ikke
skulde ane uraad. Der brugtes ogsaa en indretning, som fældte
elgen ved selvskud. I stedet for en grav havde man laget en
aabning eller et le i gjærdet, hvor den nævnte indretning, som
lignede en «armbust» (bue), var opstillet. 1 det samme dyret
rørte ved den strammede snor, løsnede denne og drev et
jernstykke ind i elgen, og dette skud voldte gjerne elgens død. Dette
kaldtes at blive «tåget for le».
Det hændte, at mennesker, som streifede om i skogene, efterat
mørket var faldt paa, kom ind paa snoren og blev dræbte.
Elggravene har været brugte lige ind i det 19de aarhundrede.
Om den maade, hvorpaa man i Tryssil tilberedte elgekjødet
i det 18de aarhundrede, beretter A. C. Smith:
Man sønderskar kjødet i lange og smale strimler, tørrede
det paa badstuen, efterat det havde ligget en tid i salt. Her
blev det næsten stegt. Derefter ophængtes det paa stabburet og
fortæredes uden videre. Paa samme maade behandledes ogsaa
rensdyrkjødet. Det tørre kjød tjente endel af de langt afsides
boende istedenfor brød. De lange haar øverst paa elgsdyrets
ryg kaldes paa Oplandene elgsbrodd. De brugtes til at udstoppe
sadelpuder, slædehynder og lignende. Til bukser brugtes de unge
elgsdyrs — eller bedre — elgkalves huder.
Bællinger eller fætlinger kaldes huden paa elgens fødder eller
skinneben, og den bruges til at beklæde andøren, o: den kortere ski.
Kjødet af en elg veier omtrent 160 kg.
Antallet af fældede elge fra 1889—1900.
Amtet. [-Hedemarken.-] {+Hede- marken.+} Vinger og Odalen. Solør. Søndre Østerdalen. Nordre Østerdalen.
1889 .... 109
1890 .... 157
1891 . . . . 116
1892 . . . . 161
1893 . - . . 160
1894 . . . . 146
1895 .... 130
1896 .... 161 31 11 17 75 27
1897 .... 143 28 7 16 75 27
1898 . . . .I 159 23 9 12 79 36
1899 . . . . 1 145 16 9 13 71 36
1900 .... 98 9 11 9 54 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
