- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
479

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

479

Aarhanens spil begynder i marts, tidligere eller senere efter
aaret. I indlandet i almindelighed først omkring midten, sydligere
i begyndelsen af denne maaned. Det varer gjerne til udgangen
af mai eller en uge ud i juni.

Aarhønen lægger sine 8 æg omkring midten af mai; den
ruger dem i tre uger.

I skogene langs Glommen var der ialfald tidligere
skyde-hytter for jagt efter aarfugl paa spil, paa flere steder langs
kanten af samme myr.

Dette slags spilskytteri dreves saaledes systematisk. I den
senere tid har aarfuglens stærke aftagen bevirket, at der neppe
længer samles mange aarhaner paa en og samme leg.

Om aarfugleskytteri paa lok i «førstretiden» er der ikke
synderlig spørgsmaal, fordi der ikke længer er aarfugl nok til at gjøre
dette slags skytteri lønnende.

Hovedjagten paa aarfugl for sportens skyld er jagten med
staaende hund. I de fleste tilfælde er denne jagt forbunden med
den vanskelighed, at den næsten altid maa foregaa i skogen, hvor
man ofte faar usikre skud, idet man maa skyde, med det samme
man ser et glimt af fuglen mellem træerne; ligesaa ofte kommer
man ikke til skud, naar fuglen flyver op.

Aarfuglens vægt er paa det nærmeste den samme som
stokandens, hvis han og hun i regelen veier 11/i og 1 kg. Da aarfuglen
afgiver en ikke mindre velsmagende steg end stokanden, staar
disse to fuglearter i vildtværdi hinanden temmelig nær.

Tiuren (tetrao urogallus) holder fortrinsvis til i de større,
sammenhængende og tætte samt ublandede barskoge; aarfuglen
derimod foretrækker de med birk blandede skoge.

Om tiuren og aarhønsene i Tryssil skriver A. C. Smith’.

«Manges Vidnesbyrd ere deri overensstemmende, at de nogle
Høste og Vintere komme i talrige Flokke flyvende hen paa vore
Skove fra andre Egne. Andre Aar derimod ere de ligesaa
hyppige i deres Udvandringer. Saa meget er vist: Fuglevildtet var
paa Trj’sild-Tinget i December 1781 i overordentlig Mængde
tilfalds, fornemmelig Storfuglen (Tiuren). Siden efter om Vinteren
i Begyndelsen af Aaret 1782 blev denne Fugleart endnu skudt
hos os i stor Mængde; men baade før og siden har dette Vildt
været langt mindre i Tallet end i gamle Dage. Paa Fuglelegen
det næst forløbne Foraar 1781 saaes ikke disse Fugle i større
Overflødighed end andre Aaringer. Vaaren var og særdeles kold
lige til Maj Maaneds Udgang, da vel den bekjendte, tørre og
usædvanlig varme Sommer tog sin Begyndelse til Fordel for den
udklækkede Fugle-Slægt; men saa røge og alle Skove og Marker
dette samme Aar af den græsselige Skov-Ild, som brændte
allevegne baade vore og andre Skove, hvilken Røg og Hede man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free