Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
HEDEMAKkENS AMT.
kunde tro maatte langt bortkyse alt Vildtet. Kun faa vare og
vist de unge Fugle, som denne Eftersommer bemærkedes; men
ved Høstens og Vinterens første Nærmelse vare alle Skove
fulde af Storfugle-Slægten. Ligesom og det andet Fuglevildt
fangedes i større Mængde, end sædvanligt, naar jeg undtager
Ryperne.»
De andre hønsefugle trykker næsten alle godt i de første
2—3 uger efter 15de august, men et tiurkuld, som hunden har
faaet veir af, forholder sig forskjellig.
Allerede fra den ældre jagttids begyndelse af, fra 15de
august, pleier hele kuldet, istedetfor at lægge sig til at trykke,
ligesaa ofte, endnu førend man er kommen i skudhold, at løbe
eller spadsere afsted paa marken, og da saa hurtig, at jægeren
maa anstrenge sig for at holde skridt med flokken.
En ungtiur veier 2.5 kg. omkring midten af september, og
den er allerede da saa stor, at man paa afstand ikke kan skjelne
den fra en gammel tiur. Røiernes vægt er da i almindelighed
omkring 1.6 kg. Ved udgangen af september veier tiurerne
almindeligst henimod 3 kg. og ved midten af oktober opimod 3.5 kg.
Først ved udgangen af oktober kan de betragtes som fuldt
udvoksede, ogsaa hvad vægt angaar.
A. C. Smith beretter, hvorledes finnerne (kvænerne)
tilbereder vildtet:
«De fangede Fugle — fornemmelig Storfuglen, Røien og
Aar-hønen, ligesom og Haren — tilberede de til de saa kaldede
Fin-Stege, der gjøres paa følgende Maade: Efter at Fuglen er
plukket, Indvoldene udtagne og Kjødet vel saltet, til hvilken Ende og
Brystet opskjæres paa begge Sider af Brystbenet, sættes Fuglen
saaledes tilberedt i Badstuen, hvor den tørres eller steges, til den
bliver ganske haard, (la den derefter bruges til at spises hele
Sommeren igjennem som andet tørt eller saltet Spegekjød. En
saadan Fin-Steg er temmelig god og velsmagende, og ubedærvet
kan hænge paa Stavburet, om det var, i nogle Aar.»
Om bastard af aarhane og røi skriver ’A. C. Smith i 1784:
«Ganske tilforladeligt er det, at der iblandt skydes et
Slags Fugle, mindre end Tiuren, tnen større end Aarhanen, som
har noget lignende dem begge. Man giver denne Fugl Navn af
Aar-Fjør-Hanan, og det hedder ligeledes hos os, at den er en Avl
af Aarhanens Opvartning hos Madame Røj. Naar Aar-Fjørhanen
spiller om Vaaren, er dens Lyd ganske adskilt baade fra Tiurens
Smekken og Aarhanens Buldren.»
Jerpen (tetrastes bonafsia) holder til i granskogen og har
derfor en mere indskrænket udbredelse i landet end aarfuglen og
tiuren. Den har hos os sit hjem især i de store,
sammenhængende granskoge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
