Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
481
Jerpen angives at være aftaget ved jagt og ved hugsten i
skogene.
Alligevel træffes den i granskogene oftere end aarfuglen og
tiuren, da den paa grund af sin ringe størrelse og sit skjulte liv
i den tætte skog bedre har undgaaet forfølgelsen.
I ublandet furu- eller birkeskog forekommer jerpen
derimod kun undtagelsesvis, paa mere aaben mark ser man den
aldrig.
De fleste jerper findes hos os i Glommens skogtrakter.
Jerpens lyd bestaar dels i nogle fine pibende eller
pli-strende «tih-tihi titititi» (hannens) og hunnens i et langtrukkent
enkelt «tih», der ender i en liden tremulant.
Jerpehanneh adskiller sig fra hunnen ved den sorte strube,
hos hunnen er struben rustgul. Hannen er lidt større end
hunnen og har renere farver.
Jerpen ser paa grund af sin brusende fjærklædning større
ud, end den er. Selve kroppen er ikke større end paa en
raphøne, og hele fuglen veier almindelig ikke over 370 gram. Den
udmærker sig ved sit fine, hvide kjød, der ansees som en
lækkerhed, omendskjønt det er tørt og trænger til at spækkes, naar
man rigtig skal goutere det.
Ænder. Til græsænderne hører alle de for jagten værdifulde
ænder, de ædle ænder, som hovedsagelig nærer sig af græs, korn
og spæde vandplanter paa grundt vand.
Til græsænderne hører først stokanden fanas bosdias), der som
jagtbytte kun staar lidet tilbage for aarfuglen og omtrent kan
regnes lige med et par ryper eller rugder. Den er stammen til
den almindelige tamme and. Hannens vægt er 1.25 kg. eller
den samme som aarhanens. Enkelte fede hanner kan veie 1.4
kg. Om vaaren veier enkelte blot lidt over 1 kg. Hunnerne er
noget mindre og veier almindeligvis 1 kg.
Stokanden kaldes hos os blaahalsand, graaand, aker and og
græsand. Dens sædvanlige opholdssteder er ferskvande og sagte
flydende elve, hvis bredder er bevoksede med siv eller stargræs.
Stokanden er endnu ganske almindelig og næst krikanden
den and, som skydes mest. Paa fjeldene gaar den til det
øverste af birkebæltet.
Stokanden er, som alle græsænder, en trækfugl, der kommer
i slutningen af marts og første halvdel af april.
Den bedste tid fof jagt er de sidste dage af juli og de første
dage af august.
Stokanden er et høit skattet vildt. Jagten paa den er
tilladt fra 15de september til 14de marts. Men da har denne fugl
forladt landet.
Krikanden (anas creccaj er den mindste and, men ogsaa
31 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
