- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
483

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRKMV OG JAGT

lagt eg. Disse gaar da tilgrunde; thi vandet bliver ofte staaende
i fjorten dage over markerne, medens det før dammen kom istand,
blot holdt sig saa høit et par dage. Opdæmningen ødelægger
ogsaa fisken, som mister sine gode gydepladse og ædes op af
lommen i de smaa, grunde tjern, hvori den har gaaet op i
flomtiden.

Uagtet al denne modgang lykkes det dog ænderne enkelte
aar at udklække sine eg og opfostre sine unger i fred i myrerne
langs Atna, og jægeren kan da gjøre en god fangst, naar
andetiden kommer. Nu og da træffer han ogsaa et par kuld
enkelt-bekkasiner paa de større græsmyrer, og er det en varm sommer,
slaar ofte et par rypelag eller to sig ned paa disse vaade
marker, ja enkelte aar ligger ogsaa aarhønen her med sine unger,
og som en sjelden herlighed har jeg truffet et storfuglføstre i
krattet langs bækkelonerne.»

Bekkasinerne fører en natlig levevis. De er i bevægelse
næsten blot i skumringen og tusmørket, og ligger for det meste
stille hele dagen.

I lighed med hønsefuglene og enkelte af sumphønsene blandt
vaderne skydes de saagodtsom udelukkende for fuglehund, naar
undtages rugden, der skydes paa træk.

Deres ualmindelig fine og velsmagende kjød sættes over alt
andet fuglevildt.

Rugden fscolopax rusticula) var den første fugl, hvormed
for-aarsjagten begyndte, da det var tilladt at skyde den; men nu er
rugden fredet i den tid, den trækker.

Rugden gav god anledning til at øve sig i flugtskydning,
idet den forskjelligartede og ofte særdeles uregelmæssige flugt
satte flugtskytteren paa en vanskelig prøve.

Rugden forekommer stadig om høsten langt op i
vidje-regionen paa høifjeldet.

Rugden har antagelig faaet sit navn af sin lyd, der
almindelig udtrykkes med «knorr, knorr», men ogsaa kan betegnes
med «rug, rug». Ellers kaldes den i de forskjellige landsdele ogsaa
af almuen «myrsnipe», natterugde, holterugde, holtdempe eller
holttempe, samt knorteknispe (efter lyden), og paa Finskogen
lauvskouskryte. Den er den største af bekkasinerne.

Rugden er lidt mindre end jerpen eller raphønen; den veier
om vaaren almindelig 0.3 til 0.34 kg. Om høsten er den i regelen
tyngre, skjønt den ikke, som f. eks. dobbeltbekkasinen, lægger
meget fedt paa sig.

Rugden forekommer i størst antal i den sydligste del og
aftager mod nord.

Barth anslaar antallet af de rugder, som her i landet
forplanter sig til mindst 150 000 stykker. Før, da skogene ikke var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free