Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
HEDEMAKkENS AMT.
omtrent 3 dm. lang. Den er graablaa med vinrødt bryst, men
uden det hvide paa halsen og vingerne, som ringduen har.
Ligesom ringduen holder skogduen sig mest til de
sydøstligste dele af landet, men har der en mere indskrænket
udbredelse. Den findes blot i de mere lavlændte trakter paa
Hedemarken, tildels ogsaa i Solør og Odalen.
Pattedyr. Af flaggermusarterne er saavel den langørede
flaggermus (plecotus auritusj som den nordiske flaggermus (vesperugo
borealis) almindelige. Desuden findes skjægflaggermusen (vespertilio
mystacinus), der har faaet sit navn af, at den har tæt, sort skjæg
paa overlæben, og i amtets sydligere dele vandflaggermusen
(vespertilio daubentonii), der altid lever ved vand.
Pindsvinet, bustdivil (erinaceus europæus) var i ældre tider,
saaledes i midten af det 18de aarhundrede almindelig udbredt i
trakterne omkring Mjøsen. Senere aftog deres antal mere og
mere, og tilsidst forsvandt de helt.
I sidste halvdel af forrige aarhundrede er imidlertid
pindsvinene i mange dele af det sydlige Norge igjen blevet talrigere
og har ogsaa begyndt paany at vise sig i Hedemarkens amt,
dennegang i dettes sydøstlige, til Sverige grændsende egne.
Alle landets tre spidsmusarter findes i amtet. Af disse er
den almindelige spidsmus, skjærmus (sorex araneus) talrig og er
udbredt saavel paa lavlandet som paa fjeldene. Dvergspidsmusen
(sorex pygmæus) lever, ligesom foregaaende, baade paa lavlandet og
paa fjeldet, men er ikke saa almindelig som denne.
Vandspidsmusen (crossopus fodiens) opholder sig i nærheden af vand.
Af mnsarter findes følgende i amtet: skogmusen (mus silvaticus),
der er almindelig i skog og mark og ogsaa kan søge tilhold i
husene, samt husmusen (mus musculus). Vond, jordrotte, «muldvarp»
(arvicola amphibius) lever paa græsmarkerne, saavel i lavlandet
som paa fjeldsiderne helt til birkebæltet. ,
Den lille jordrotte (arvicola ratticeps) mangler i lavlandet, men
forekommer paa fjeldsiderne, helst hvor der er græs og vidjer.
Akermusen, markmusen (arvicola agrestis) er meget almindelig,
saavel paa lavlandet som i birkebæltet. Endvidere findes den
langhalede skogmus (arvicola glareolus), der holder til i skogene. Den
afgnaver ofte barken paa unge træer og kan saaledes være
skadedyr. I Mellem-Europa har denne art oftere anrettet større
ødelæggelser paa naaleskogene. Da den kan klatre i træerne,
har den ogsaa faaet navnet «klatremus». Flere af de nu
nævnte arter optræder i enkelte aar, «yngleaar^, i større antal
end ellers.
Lemæn (myodes lemmus) er udbredt paa alle amtets fjelde,
især i og omkring vidjebæltet, og lever af græsrødder, vidjebark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
