- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
493

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

493

Af rovfugle findes kongeørnen (aquila chrysaetos) og rypefalken
(falm gyrfaleo); den sidste fangedes før (ifølge Pontoppidan) i store
mængder paa Østerdalsfjeldene. Den er fremdeles almindelig.
Endvidere findes fjeldvaagen (archibuteo lagopus), sneuglen (hyctea
scandiaca) og jorduglen (asio accipitrinus).

Begge de sidste er talrige i de aar, hvori lemænene optræder
i mængde, men forekommer ellers mere spredt.

I amtets lavland Andes adskillige smaafugle, saaledes rødstjerten
(rutiälla phoenicurus), løvsangeren (phylloscopus trochilu), sorthætten
eller munken, (sylvia atrirapilla), havesangeren (sylvia hortensis) og
bastardnattergalen (sylvia hypolais); den sidste træffes hist og her
i løvskogene. Sit navn har den deraf, at den ofte paa en meget
skuffende maade kan efterligne andre fugles sangtoner.

Helst hvor bunden er noget stenet sees de høibenede arter:
stenskvætten (saxicola oenanthe) og buskskvætten (pratincola rubetraj,
der begge under sin gang paa jorden vipper med sin korte hale.

Meget almindelig er linerlen (motacilla alba), den trives bedst
ved beboede steder; paa fjeldsiderne gaar den op saa langt, som
der bor folk.

Ved husene holder ogsaa kraaken, skjæren og graaspurven til.

Fluesnapperne (muscicapa grisola og atrirapilla) er livlige,
mørkfarvede fugle, som snapper insekter i flugten. De holder til i
amtets løvskoge.

I omegnen af Hamar sees den rødryggede varsler (lanius
rollurio).

Af meiserne Andes kjødmeise, talgokse eller talgtit (partis major)
og blaameisen (parus coeruleus).

I egnene omkring Mjøsen holder endel kolonier af kajer til;
de hækker der i hule træer, paa gamle mure etc.

Paa aabne sletter lægger lerken (alauda arvensis) sine æg. Den
mangler i de skogrige distrikter, saaledes f. eks. i de nordlige
dele af Østerdalen.

Af rovfugle, som findes paa amtets lavlande, kan nævnes:
duehøgen eller hønsehøgen (astur palumbarius), spurvehøgen (acnpiter
nisus) og musvaag, ormhøg, vaspig (buteo vulgaris) samt katuglen
(syrnium aluco).

Af klatrefugle findes den store og den lille flagspæt
(dendro-c,opus major og minor) samt gjøken.

Haphønen (perdix einerea) optræder periodisk i amtet, men
forekommer ikke talrig. Mest almindelig er den omkring Hamar
og paa Helgeøen, medens den synes at være sjelden i Østerdalen.
Den er oprindelig indvandret fra Sverige.

Agerriksen (crex pratensis) ruger, hvor der er agerland.

I vandene findes vildanden, stokanden (anas boschas) og fiskeænder
(mergus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free