Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
HEDEMAKkENS AMT.
Butung, paa Jæderen strending, er hybrid af ørret og laks,
hvilken skiller sig fra laksen mest iøinefaldende ved den bntte,
tvert afskaarne hale; tverspording, byting i Vik i Sogn.
Aurride er det norske navn for ørret, forelle, oldnorsk aurridi
eller örridi. Ellers har ørreten mange navne; derved at «d» falder
bort bliver det til aurie, aurje og orje.
Aaglip kaldes i Sætersdalen og Lister og Mandals amt en mager,
storhovedet og forslugen ørret; ogsaa gliipauri, aakod, aaskark,
aaspret, aastyrja, fosstræl (alle i Vest-Agder), straumelta
(Nordhordland), straumrek (Sigdal), straumsoga (Ryfylke). Blenkja, bleikja
er en noget lys sjø-ørret, Nordhordland, Sogn, bleikja i Telemarken,
blika paa Lister, udtalt blega, blege. Elvakreda bruges om smaa
ørret. Steta bruges ogsaa om smaa ørret og lakseyngel i Fosen.
Tita bruges især om en halvvoksen ørret (Orkedalen). Agneta er
en benævnelse i Namdalen ogsaa om en vis art af ørret, som kun
findes i ferskvand. Navnet er dunkelt, maaske agn-æta. Vatsaure
er en indsjø-ørret paa Voss. Berk, en omkring 1 fod lang,
lys-farvet, blank ørret (Øksndal, Sunndal), ogsaa graaberk, Sunndal,
sjøbyrking, gulberking. Kjøda er især en ung eller liden ørret,
brugt i forskjellige former kjøa, kjøe, kjø, kjøo, kjova.
Krøkla eller slom (osmerus eperlanus).
Harr eller horr (thymallus vulgaris), i Romsdalen birting.
Lagasill, lakesill (coregonus albida). Laagaasill i
Gudbrandsdalen, lagsill i Hedemarken. Navnet staar vistnok i forbindelse
med log, oldnorsk lögr. Den gaar om høsten fra Mjøsen op i
Laagen, «Laag’a». Kaldes ogsaa vembe eller vemme.
Sik <coregonus lavaretusj, paa oldnorsk sikr. Bysling eller
risling kaldes nogle steder en sik af middels størrelse, saaledes i
Hallingdal. Skadd er efter Aasen en liden sik.
Gjedda, gjedde fesox lucius).
Aal (anguilla vulgaris).
Størje (acipenser sturio) søger op i flodmundinger.
Petromyzon fluviatilis.
Niauing (petromyzon branchialis).
Det bliver i det hele 33 arter af fiske, som i Norge lever
i ferskvand, eller som gaar op i ferskvand. Af disse 33 arter
vil man imidlertid savne mange i de vasdrag, som udmunder
paa kyststrækningen fra Lindesnes til Agdenes. Saaledes mangler
helt paa Vestlandet disse fiske:
Steinpurke, gjørs, sandskre, lake, lakesill, aarbug, hersling.,
raufjødring, sørv, gorkime, brasme, blaaspole og niauing.
Egentlig almindelig i ferskvandene paa Vestlandet er kun
laks, ørret, røyr og aal.
Tryta er der sparsom eller mangler paa større strækninger.
Karussen er sjelden, om den end forekommer ved Bergen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
