- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
497

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISK OG FISKERIER.

’ 497

Stavanger. Gjedden forekommer vistnok i mange vande paa
Vestlandet, men dog saaledes, at der er grund til at tro, at den er
kunstig indført, og maaske er det samme tilfælde ogsaa med tryta
og karussen, hvor de forekommer paa Vestlandet.

Tilbage, som oprindelig hjemmehørende paa Vestlandet, bliver
da laksen, ørreten, røyren og aalen. Af disse søger laksen og aalen
altid til sine tider til havet, det samme er tilfælde med sjøørreten,
der staar ferskvandsørreten meget nær, om det ikke er samme
art. Røyren endelig kjendes i det nordlige Norge, som en fisk,
der ogsaa opholder sig i havet. Det synes saaledes, at vasdragene
paa Vestlandet ikke har havt andre fiske i ferskvand end de, som kan
vandre ind fra havet.

Af Østlandets fiske er der en, som findes i Rauma, og som
der kaldes byrting eller birting, og viser sig at være den, som
paa Østlandet kaldes harr (thymallus vulgaris).

Denne fisks paafaldende optræden i denne enkelte elv er en
undtagelse, der bekræfter hovedregelen, naar det erindres at
Lesje-værksvatn har udløb fra begge ender, idet Rauma gaar mod vest,
Laagen mod øst, og byrtingen eller harren har saaledes fundet
vei fra Laagen og Mjøsen over Lesjeværksvatn til Rauma, og den
synes at have været den eneste fisk, der har fundet denne vei
over fjeldet.

Alle de ovenfor nævnte ferskvandsfiske paa Østlandet findes
ogsaa i Sverige og desuden flere.

I Sverige bærer de tildels andre navne, saaledes tryta — abborre
gjørs — gøs, steinpurke — gers, sandskre — bergsimpan, lake
— lake, stikling — storpig, tindauer — smaapig, karusse — rudan,
gorkim — elritzan, hersling — stamman, raufjødring eller veder
-buk — id, aarbuk — färnan, murt — mørten, sørv — sarfv,
blaaspole — asp, løya — løjan, brasma — braxen, røyr — røding,
krøkla — nors, harr — harr, lagasill — sikløjan, sik —
sik, gjedde — gäddan, niauing — nättingen.

Men desuden forekommer i Sverige en hel del
ferskvandsfiske, som mangler i Norge.

Udbredelsen af ferskvandsfiskene i Norge og Sverige tillader
at drage visse slutninger med hensyn til fiskenes
indvandrings-veie. I et arbeide af Rudolf Lundberg (Om svenska insjøfiskarnes
utbredning) er disse spørgsmaal behandlet og enkelte fiskes
udbredelse i Sverige vist ved karter. Dette arbeide sammenholdt
med ferskvandsfiskenes forekomst paa Vestlandet, synes at føre
til visse almindelige slutninger. Paa Vestlandet findes, som
berørt, oprindelig kun de ferskvandsfiske, der har evne til at søge
op i vasdragene direkte fra havet, laks, ørret, aal samt røyr.
Denne sidste fisk synes efter dens udbredelse i Sverige at være
kommet vestenfra.

32 — Hedemarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free