Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fisk og fiskerier.
’ 501
desuden i flere sjøer. Den tages lejlighedsvis paa garn, men er
en fisk, som er uden næringsværdi. Den benævnes ogsaa
gor-gylte og hork.
Sandskre (coitus poecilopus) forekommer i elve og indsjøer i
Hedemarkens amt, saaledes over hele Mjøsen, som bundfisk under
stene. Den er træg og lader sig tage med hænderne. Den har
ingen betydning som gjenstand for fiskeri.
Lakeri (lota vulgaris) er den eneste fisk af torskeslægten, som
hos os holder til i ferskvand.
Den hører, som de fleste af vore ferskvandsfiske, udelukkende
hjemme paa Østlandet, hvor den især forekommer i Mjøsen og
Glommen, ogsaa i Tryssilelven, Øieren, Vormen og Laagen fiskes
den. I Laagen i Gudbrandsdalen, i Losna og i Strømmen udenfor
Tromsnes fanges en mængde.
Den ligner noget aalen af udseende og naar en vægt af 4
til 6 kg. og mere. Den er en døsig fisk, men hurtig, naar det
gjælder at tage et bytte; den æder sin egen som andre fiskes
rogn, smaafisk som krøkle og ellers hvad den træffer paa, thi
det er en glupsk rovfisk. Den forekommer baade i stillestaaende
og rindende vand, og den er anseet for skadelig; dog er der
vande nordenfjelds, som har lake og er gode ørretvande.
Den holder sig, særlig den større fisk, paa ctybt vand, men
naar den leger, hvilket sker midtvinters i december til januar,
gaar den op paa grundere vand.
Den lægger sin rogn paa bunden under isen, saa rognen
flyder ikke som torskens. Den siges ogsaa at lege i elve. Den
er seiglivet.
Naar den under legen midtvinters gaar op paa grundt vand,
fanges den ved slag paa blank is paa samme maade som gjedden,
samt i garn og paa rev, eller endnu oftere i ruser, der staar ude hele
vinteren og eftersees engang imellem; da finder man ikke sjelden
ruserne ganske propfulde af fisk.
Den er en ret velsmagende fisk, især er leveren udmærket,
og ligesaa de rognfyldte fiske om vinteren.
En stikling eller hundesteile, ogsaa kaldt guldkunte,
messing-kunte, stængesill, steinsild, tindaure (gasteroteus pimgitius), forekommer
i Mjøsen. Den er en liden fisk, som ikke er gjenstand for
fiskeri.
Karussen (cyprinus carassius) er vistnok hos os oprindelig
indført, men den er nu almindelig i indsjøer og damme i landets
lavere, sydøstlige egne, sjeldnere langs vestkysten. I de sydlige
dele opnaar individerne en betydelig størrelse, op til 26 cm.
Den trives i mudderet i sjøer og damme. Den er altsaa
ingen elvefisk, har liden svømmeevne, og da den ernærer sig af
planter (den ynder især «vasarv» eller «vasgræs», stellar ta media)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
