- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
506

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

506

hedemakkens amt.

hvori findes saavel røyr som ørret, uden at man der har erfaring
for, at hin er skadeligere end denne; ligesaa i smaavande i
Rendalen og flere steder.

Røyren naar paa sine steder, f. eks. i de fleste vande i
Rendalen, en størrelse og fedme, saa den i værd regnes lig med
ørreten. Dette er dog ikke tilfældet overalt, som f. eks. i
Savalen og Setningsjøen med flere vande. 1 sidstnævnte sjø opnaar
dog heller ikke ørreten nogen frodighed.

Ørreten søger, som nævnt, ogsaa andre fiskearters gydeplads
og fortærer deres rogn (vel ogsaa sin egen). Man ved f. eks. fra
Sølensjøen, at ørreten indfinder sig paa harrens gydeplads.

Røyren er ikke af synderlig interesse for fluefiskeren; men
den har stor betydning som virkelig nyttefisk, ialfald i
Østerdalen, hvor der alene i Sølensjøen kan fiskes aarlig en 20 til 30
og enkelte aar maaske 40 tønder, ikke at nævne Osen og alle
andre vande med lønnende fiske.

Røyren tager ikke blot stilleliggende føde, da den ogsaa
fiskes med slug eller dræg og tildels med oter.

Ørret kan i stillestaaende vand fanges med nedsænket rev
(line), som er agnet med død gorkim, saa den følgelig af og til
ogsaa tager stilleliggende føde.

Røyren bør efter dette helst henplantes til vande, som er
utjenlige for ørreten, det vil sige saadanne, som ikke har tilløb
af elve eller bække.

Røyren fanges i størst mængde om høsten, naar den i
gydetiden søger nærmere mod land. Da dens gydetid kun varer
nogle dage, er fangsttiden kort.

Om vaaren, naar heggen blomstrer, bider røyren raskt paa
fine og mark. Særlig er den begjærlig efter «træmark», der
findes mellem bark og træ i raadne stubber og træer eller mellem
affaldne blade, og som ogsaa er en god lokkemad for ørreten.
Senere paa aaret fanges den paa rev med fine forsyn og smaa
angler, agnede med mark eller sønderskaarne smaafisk; om høsten
tager man den med not og med garn af fin lintraad.

Man har forsøgt at fange røyren paa dybt vand med
haand-snøre paa samme maade, som man fisker i saltvand, men dette
tidsspildende fiske vil neppe kunne drives med fordel.

Røyren er en meget velsmagende fisk, som spises dels fersk
og dels røget. Især er den, som er rød i fisken, bedst og kan
sættes over ørreten, medens kjødet af den hvidfiskede er løst og
ansees for mindre godt. Røyren er ogsaa god som rakefisk.

I Mjøsen hører røyren ikke hjemme; der er sluppet en del
røyryngel i Mjøsen, men den synes ikke at trives der, uvist af
hvilken grund.

Laks (salmo salarJ eller den ægte havlaks gaar (eller gik før)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free