- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
513

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fisk og fiskerier.

’ 513

Paa grund af sin rovgjerrighed bør gjedden aldrig overføres
til vande, hvor den ikke findes. Den skal før være forplantet til
en del vande af danske embedsmænd, som foretrak den for
vore andre fiskearter eller maaske troede, at foretagendet var
nyttigt.

Den er en indsjøfisk og derfor mindre skadelig i elve med
nogenlunde stærk strøm, som den ikke søger, hvorfor den ikke
er saa farlig for yngel af laks og ørret, saa længe yngelen
opholder sig i strømvandet.

Gjedden holder i den varme aarstid til helst nær stranden
og paa saadanne steder, hvor der er græsbund. Den staar stille
og lurer paa rov, som den hurtig kaster sig over. Om natten
er den i bevægelse, søgende efter rov. Den gaar ikke i stim,
kun i legetiden træffes en liden flok, ofte en hun, ledsaget af 2
til 4 hanner. Den leger om vaaren.

Dens evne til at fordøie er stor, og man har eksempel paa,
at den, naar der er rig tilgang paa føde, har fortæret daglig saa
meget som sin egen vægt. Hvis der ikke er ruin til mere i
maven, eller den har grebet en stor fisk, som den ikke kan faa
ned med engang, holder den sit rov i munden, saaledes at halen
af den fangne fisk stikker ud af dens med stærke tænder
forsynede kjæft, og den holder rovet saalænge, til en del af samme
er fordøiet, saa resten kan svælges.

Den formerer sig stærkt, og det siges, at den bliver meget
gammel.

Gjeddefiskeriet drives paa mange forskjellige maader, da
gjeddens forslugenhed og djærvhed gjør, at den er let at fange. Den
tages paa garn og fanges med smaa nøter, naar den i varmt veir
gaar op paa grunde steder. Ligesaa fiskes den paa dorg,
idet man til beite bruger en liden fisk eller kun en rød lap.

Ogsaa pleier man at fange den med rev, hvis kroge er
agnede med en levende fisk, ligesom den tages med lyster, enten
om aftenen med blus eller om dagen i solskinnet. Et til
gjedden brugeligt eget fiskeri er at tage den i snare.

Man fæster til en stiv stang en snare af messingtraad. som
man trækker gjedden over hovedet, naar den i solskinnet er
gaaet op mellem græsset, eller naar den i legetiden staar ganske
stille tæt ved land, og naar snaren er kommen bag over
hovedet, trækker man fisken op. Bliver den snaren var, fjerner den
sig kun et lidet stykke og bliver atter staaende.

Somme steder skyder man den, naar den staar høit oppe i
vandskorpen. Paa blank is dræbes den, som saa megen anden
fisk, enten simpelthen ved et slag paa isen eller ved paa samme
maade, som man tager ørreten under isen, at udbrede paa den
blanke is et mørkt klæde. Fisken stiller sig hen under dette,

33 — Hedemarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free