- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
516

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516

hedemakkens amt.

At foretrække er det at vente til september og først at
udplante hunkrebsene, som da er i bedste og kraftigste tiltand,
hvorefter man omtrent 8 ,dage senere udplanter hankrebsene.
Hunnerne bør nemlig faa tid til at gjøre sig hjemme paa stedet og
have fundet sine gjemmesteder, thi hannerne er ofte, naar føden
er knap, glupske nok til at æde de svagere hunner.
Parringstiden indtræffer i oktober.

Det anbefales at udslippe to tredjedels antal hunner og en
tredjedel hanner samt helst at udslippe en stor mængde paa en
gang. Minimumskvantiteten paa en kilometer sjøstrand angives
til 1500 krebs, og i flod eller aa 3000, halvdelen paa hver strand.
Fangst maa ikke finde sted paa de første 5 aar.

Forplantes krebs i mai eller juni, sætter man i en lukket,
grovflettet kurv saa mange hunkrebs med rogn, at hver af dem
har lidt rum at røre sig paa, kurven hænges saa ud i en dam,
saa den kommer omtrent 1/g fod fra bunden. Eftersom yngelen
forlader moderen søger den ud gjennem kurvens aabninger. Under
fangenskabet maa mødrene fodres, dog ikke altfor rigeligt. Naar
ynglingen er forbi, slippes stamdyrene i andre damme, hvor man
tidligere har sat hanner i omtrent lige antal. Yngelen er først
avledygtig efter 4 aars forløb.

Den bedste fisketid er om aftenen. Krebs kan tages med
en i enden kløvet kjæp, hvor der i spalten sættes som madding
kjød, flesk, en ørekjyte, et stykke af en flaaet frosk eller
lignende. Kjæppen stikkes ned paa steder, hvor man tror dyret
holder til, eller hvor man ser det, og da krebsen er meget
slug-vorren, styrter den sig snart over lokkemaden, som den bolder
saa fast, at man forsigtig kan hale den op. Man kan ogsaa
bruge en stang med en snor, hvortil agnet er knyttet. Man kan
ogsaa benytte krebseglip, et jernbaand med bund af finmasket
garn, ved et snøre fæstet til en kort stang. Agnet bindes fast.
Man behøver da ikke særskilt hov.

At angive skjønsmæssig udbyttet af ferskvandsfiskerierne i
Hedemarkens amt er vanskeligt.

Det er kun en mindre del af fangsten, som kommer i
handelen, og den væsentligste rolle spiller fisken som et ikke uvigtigt
næringsmiddel i amtet.

Hefting anslog i sin tid det aarlige udbytte af indlandsfiskerierne
i hele landet til 320 000 å 400 000 kroner, men i indberetningen for
1862—1863 siger han, at dette skjønsmæssige overslag er for
lavt, og at han tror, at udbyttet da udgjorde henved det dobbelte
af denne sum.

Det er ovenfor angivet, at der i Fæmunden, 204.5 km.2 stor,
fiskes 4 000 kg. fisk aarlig, i Galten, 3.8 km.2 stor, 600 kg., i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free