Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fisk og fiskerier.
’ 517
Isteren, 40 km.2 stor, 3 000 kg., i Sensjøen, 1.5 km.2 stor, 2 500
å 3 000 kg.
Disse tre sjøer udgjør tilsammen ca. 250 km.2 og udbyttet
er lidt over 10 000 kg., hvad der giver 40 kg. pr. km.2 af
ind-sjøernes overflade. Fradrages den del af Mjøsen, som er regnet
til Hedemarkens amt, ca. 200 km.2, saa bliver arealet af de
indsjøer, som ligger i amtet, ca. 1030 km.2, hvad der med 40 kg.
fisk pr. km.2 giver 41 200 kg. fisk, hvortil kommer fisken i
elvene og fisket i Mjøsen. Tillægges for elvene en fjerdedel
af indsjøfisket, saa skulde det samlede udbytte være omkring
50 000 kg. fisk foruden fisket i Mjøsen.
Fisket i (xlommens vasdrag. Det er vanskeligt at angive,
hvor meget fisk der fanges i Glommen.
I regelen fiskes ikke til bestemte tider, men kun leilighedsvis,
og den gjennemsnitlige fangstmængde om dagen, der hvor kun
leilighedsfiske drives, er saare forskjelligt, fra ret betydeligt til
omtrent intet.
Regelmæssigt fiske drives paa sik og røyr i øvre Rena,
Storsjøen og Osen.
Det antal personer, der beskjæftiger sig med fiskeriet, kan
heller ikke godt angives; det er vistnok mange, som fisker, men
fisket er neppe for nogen hovednæringsveien, mens det dog for ikke
faa er en ret vigtig binæring. For de fleste leilighedsfiskere er
fisket som üæringsvei af underordnet betydning.
Det er dog næsten alene det materielle udbytte, mau har for
øie ved fisket. Vistnok fiskes der ogsaa noget for fornøielsens
skyld; men ogsaa da spiller i de fleste tilfælde hensynet til
udbyttet en rolle, hvis man ikke regner med de byfolk, som en
kort tid af sommeren ligger ved enkelte fjeldvande. Disses antal
er ikke stort og deres fangst forholdsvis ubetydelig.
Der klages overalt paa et par undtagelser nær — Atnedalen
og Storsjøen med øvre Rena - over, at fisket er gaaet tilbage. For
hovedvasdraget og de andre bielve er dette vistnok rigtigt, skjønt
fisket ikke er aftaget lige meget i alle elvene eller dele af elvene.
Tiden, da tilbagegangen begyndte, lader sig ikke angive.
Overalt giver ældre folk det samme, ubestemte svar, «før i tiden»
eller «i min ungdom» var det bedre. Det er vistnok rigtigt, at
fiskemængden i længere tid er aftaget og fremdeles aftager, og
man vil paa de fleste steder paastaa, at denne aftagen i
fiskebestanden netop i den senere tid er bleven end mere følelig.
Grundene hertil angives i almindelighed især at være
følgende : det forøgede antal flødningsdamme, en uforholdsmæssig stor
fangst af smaafisk ved finmaskede garn samt endelig hensynsløst
fiske i gydetiden; særlig gjældervdette harren, der i hovedvasdraget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
