- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
533

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fisk og fiskekier.

533

af den art, der bebor Mjøsens sydlige del og sandsynligvis
tilbringer sommeren paa denne indsjøs store dybder, søger først
mod midten af december ind mod Vormens udløb i sjøens sydlige
ende for at gyde. Den gyder i december og januar fra tre uger
før jul til tre uger efter jul. Den stamme, utvilsomt af samme
form, som bebor Mjøsens øvre del, der er grundere, har allerede
i september generationsorganerne i virksomhed og søger op i
Laagen for at lege. Den første stamme opnaar, sandsynligvis
paa grund af næringsforholdene paa de større dybder, en
gjennemsnitlig vægt op til 11/a kg., medens den nordlige stamme, der
trænger op i Laagens nedre del, opnaar en vægt af mellem
>/• og 1 kg.; men udsat i fjeldvandene med sine rigere
nærings-kilder naar den sidste snart den samme størrelse som den anden,
ja en langt betydeligere, idet man har taget individer med en
vægt af 5 til 6 kg.

I Mjøsen forekommer siken baade ved bredderne og længere
ude. Den er en pelagisk art.

Den tages mest i gydetiden; sik med rogn sendtes tidligere
i skippundvis fra Minne. Den fiskes med not og garn;
saaledes ved St. Hans i Ringsaker, paa Toten og i Bundefjorden.
Den kan ogsaa fiskes med garn til andre tider, men ikke i
stort antal.

Tryta gyder i Mjøsen i slutningen af. april og i mai. Der fiskes
ikke lidet af den i Aakersviken, hvor den tages i garn og kuper
(ruser). Ogsaa ellers fanges den leilighedsvis paa isen, men å
mindre antal.

Murt, sørenne eller træl forekommer i mængde i Mjøsen.

Sørenne er en lokal benævnelse ved Mjøsen, særlig omkring
Aakersviken, paa den almindelige murt, naar den om vaaren gaar
op for at gyde. Til andre tider af aaret bruges den almindelige
benævnelse murt.

Naar hæggeblomsten begynder at springe ud, gaar sørennen
op i Svartelven, det er et mærke, som aldrig slaar feil. Er
hæggen fuldt udsprungen, er hele fisket allerede forbi; thi det
varer almindelig kun to dage.

Naar sørennen er kommen, drager smaagutterne og andre
fiskere ud til Svartelven. Før i tiden fik arbeidsfolk paa gaardene
i omegnen fri for at deltage i fisket de dage, dette stod paa.

Den fiskes med en lang fiskestang og snøre med en ganske
liden krog; til agn bruges myrepupper (eller myreæg, ogsaa kaldet
morku) fra en frisk skogmyretue. Myrepupperne tages ud af
tuen med en spade.

Paa et par steder i den nedre del af elven har grundeierne
«fiskebygning» og tager der i ruser eller kuper en mængde
sørenne. Kuperne, der er næsten 2 m. lange, stilles med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free